SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm. om, hvor mange flere personer, der forventes at komme under den af den tidligere regering fastsatte fattigdomsgrænse som resultat af den nuværende regerings kontanthjælpsreform, til beskæftigelsesministeren, kopi til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2015-16

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Finansudvalget har i brev af 3. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 30

(FIU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny

Engelbrecht (S).

11-05-2016

Spørgsmål nr. 30:

”Vil ministeren i tabelform fordelt på kommuner oplyse, hvor meget antallet af

økonomisk fattige børn ventes at stige som følge af indførelsen af integrationsydel-

sen og jobreform fase 1? Ministeren bedes i sin besvarelse benytte

samme definition på fattigdom, som i Familiernes Økonomi 2015 fra Social og

Indenrigsministeriet.”

Endeligt svar:

Regeringen anerkender ikke den tidligere regerings grænse for økonomisk fattig-

dom. Fattigdom i et velfærdssamfund er alt for komplekst et fænomen til, at det

kan måles med én enkelt indikator. Det er for snævert og firkantet at se på, om en

families indkomst ligger over eller under en bestemt teknisk defineret grænse. Vi

vil langt hellere fokusere på, om socialpolitikken gør en mærkbar forskel for udsat-

te i Danmark fremfor på en teknisk grænse.

Der er alene spurgt til enkeltelementer af regeringens politik. Det mest retvisende

billede vil være at opgøre virkningen af regeringens samlede politik ved regerings-

periodens udløb. Før giver det ikke mening at måle på regeringens samlede resulta-

ter.

Skatteministeriet har med udgangspunkt i en række forudsætninger foretaget en

konsekvensberegning af de dele af regeringens politik, som omfatter integrations-

ydelsen og kontanthjælpsloftet.

Der er tale om en rent statisk opgørelse. Et af hovedformålene med integrations-

ydelsen og jobreform fase I har imidlertid været at skabe dynamik og mobilitet på

arbejdsmarkedet, så flere kommer i arbejde.

Det statiske tekniske skøn angiver, at ca. 11.800 personer, heraf ca. 7.000 personer

mellem 2-17 år, placeres under den grænse, som blev anvendt af den tidligere rege-

ring. Det tegner ikke mindst et billede af dårlig integration, når ca. 2/3 af gruppen

er enten indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Der er ikke indregnet en afledt virkning som følge af øget beskæftigelse. Det skyl-

des blandt andet, at det ikke er muligt at afgøre, hvilke konkrete personer, der

kommer i beskæftigelse som følge af den øgede beskæftigelsesgevinst. Skønnet er

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm. om, hvor mange flere personer, der forventes at komme under den af den tidligere regering fastsatte fattigdomsgrænse som resultat af den nuværende regerings kontanthjælpsreform, til beskæftigelsesministeren, kopi til social- og indenrigsministeren

derfor opgjort eksklusive de positive beskæftigelsesvirkninger, som vil indebære,

at den samlede virkning på antallet af personer under grænsen vil være lavere end

de angivne 11.800 personer.

Der er endvidere foretaget en opdeling på kommuner, som efterspurgt,

jf. tabel 1.

Opgørelsen er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Tabel 1. Isoleret virkning, integrationsydelse og JobReform fase I, børn 2-17 år

Antal

<50

Kommuner

Dragør, Glostrup, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Hørsholm,

Egedal, Solrød, Gribskov, Ringsted, Stevns, Lejre, Bornholm, Christiansø, Kertemin-

de, Nyborg, Nordfyns, Langeland, Ærø, Billund, Fanø, Lemvig, Struer, Odder, Samsø,

Morsø og Læsø

Ballerup, Brøndby, Gentofte, Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Ishøj, Tårnby, Fredens-

borg, Hillerød, Rudersdal, Frederikssund, Greve, Halsnæs, Roskilde, Odsherred,

Holbæk, Faxe, Sorø, Vordingborg, Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Tønder, Var-

de, Vejen, Aabenraa, Herning, Holstebro, Syddjurs, Norddjurs, Favrskov, Ikast-

Brande, Ringkøbing-Skjern, Hedensted, Skive, Thisted, Viborg, Brønderslev, Frede-

rikshavn, Vesthimmerlands, Rebild, Mariagerfjord og Jammerbugt

Frederiksberg, Gladsaxe, Helsingør, Køge, Kalundborg, Slagelse, Lolland, Næstved,

Guldborgsund, Svendborg, Haderslev, Sønderborg, Esbjerg, Fredericia, Horsens,

Kolding, Vejle, Silkeborg, Skanderborg og Hjørring

Høje-Taastrup og Randers

Aalborg

Odense

Århus

København

100

150

300

450

650

850

Anm.: Antallet er opgjort efter den tidligere regerings definition,

jf. boks 4.1 i Familiernes økonomi 2015, Økonomi- og In-

denrigsministenet.

Opgørelsen tager ikke højde for 225-timers reglen, da det ikke er muligt at afgøre, hvilke konkrete per-

soner, der vil blive omfattet af reglen. Børn under 2 år kan ifølge definitionen ikke være indgå i den gruppe, som der spør-

ges til. Tallene summer ikke til totalen, idet antal i tabellen er afrundet til hele 50, mens for kommuner med antal herunder

angives antallet som ‘<50’ som følge af usikkerhed. Beregningerne er foretaget på en 33 pct. stikprøve.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen.

Afslutningsvis skal Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet beklage, at be-

svarelsen har været meget længe undervejs. Den primære årsag til den lange svartid

er, at der er tale om en metodisk kompliceret opgørelse, hvor Skatteministeriet på

individniveau har skullet simulere to scenarier:

1. Indkomstforhold for hele befolkningen, givet kontanthjælpsreformen fra

2013 var fuldt indfaset.

2. Indkomstforhold for hele befolkningen, givet integrationsydelse og Jobre-

form fase I var fuldt indfaset.

Begge scenarier skal bygge på oplysninger over tre sammenhængende år,

jf. Fami-

liernes økonomi 2015.

Skatteministeriet har således anvendt data for årene 2012-

2014. De metodiske og datamæssige spørgsmål forbundet med opgaven har med-

ført et større analyse- og udviklingsarbejde i Skatteministeriet, der har været ekstra

tidskrævende.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen