Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6750
Doknr.
395370
Dato
13-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 416 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 416:
”Vil ministeren redegøre for de 10 hyppigste opgaver, der håndteres på landets bor-
gerservicecentre, fordelt på kommuner?”
Svar:
Lov om kommunale borgerservicecentre blev vedtaget som en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen og trådte i kraft den 1.
november 2005. Det fremgår af lovens § 1, at formålet med loven er at fremme, at
kommunalbestyrelserne opretter borgerservice, som kan fungere som borgernes ind-
gang til den offentlige sektor. Der er således efter loven ikke nogen pligt for kommu-
nalbestyrelserne til at oprette et borgerservicecenter.
Som hovedregel
kan
enhver af en kommunes egne opgaver løses i et borgerservice-
center. Der er dog ikke nogen opgaver, som efter lovgivningen
skal
løses i et borger-
servicecenter.
Jeg kan oplyse, at Social- og Indenrigsministeriet ikke er i besiddelse af en opgørelse
over de ti hyppigste opgaver, der håndteres på landets borgerservicecentre fordelt på
kommuner.
Jeg kan imidlertid supplerende oplyse, at typiske opgaver, som håndteres i borgerser-
vicecentrene bl.a. er: udstedelse af pas, udstedelse af kørekort, henvendelser vedrø-
rende folkeregistret, hjælp til obligatorisk digital selvbetjening, spørgsmål til ydelser fra
kommunen og Udbetaling Danmark, spørgsmål vedrørende skat, herunder særligt
spørgsmål vedrørende forskuds- og årsopgørelser. Også spørgsmål vedrørende
kommunens renovationsordninger m.v. besvares typisk i borgerservice.
Jeg skal afslutningsvis bemærke, at en opgørelse over de ti hyppigste opgaver, der
håndteres på landets borgerservicecentre fordelt på kommuner, vil forudsætte, at mi-
nisteriet iværksætter en undersøgelse ved at indhente nærmere oplysninger fra hver
enkelt af landets kommuner. Samtidig forudsætter det en intern undersøgelse i den
enkelte kommune. Jeg har ikke på det foreliggende grundlag igangsat en sådan un-
dersøgelse.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann