SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om, i forlængelse af SOU alm. del – svar på spørgsmål 367 at oversende udvalget en detaljeret liste over de områder, hvor ministeriet har erfaret (i forbindelse med indførelsen af reglerne om særlig adressebeskyttelse og efterfølgende), at personer med særlig adressebeskyttelse kan opleve ulemper, f.eks. ved indregistrering af motorkøretøjer, køb af løsøre på afdrag, oprettelse af mobiltelefonabonnementer og bankkonti, brug af NemID, indskrivning af børn i dagsinstitution osv., til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2016-6699

Doknr.

397523

Dato

11-10-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. september 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 410 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 410:

”Ministeren bedes i forlængelse af SOU alm. del – svar på spørgsmål 367 oversende

udvalget en detaljeret liste over de områder, hvor ministeriet har erfaret (i forbindelse

med indførelsen af reglerne om særlig adressebeskyttelse og efterfølgende), at per-

soner med særlig adressebeskyttelse kan opleve ulemper, f.eks. ved indregistrering af

motorkøretøjer, køb af løsøre på afdrag, oprettelse af mobiltelefonabonnementer og

bankkonti, brug af NemID, indskrivning af børn i dagsinstitution osv.”

Svar:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget tager udgangspunkt i

på den ene side at yde den bedst mulige beskyttelse af den faktiske bopælsadresse

for borgere omfattet af målgruppen og på den anden side at etablere en ordning, hvor

det er muligt for myndighederne at konstatere deres forpligtelser til at yde de pågæl-

dende borgere, der er under særlig adressebeskyttelse, hjælp i konkrete situationer

(lovforslag nr. L 145 (2014-15, 1. samling) Sektion A, side 4).

Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen vil indebære visse

mindre ulemper for såvel myndighederne som den enkelte borger, der er under særlig

adressebeskyttelse, som følge af, at det ikke vil være muligt via CPR at udfinde den

faktiske adresse på den pågældende borger (lovforslag nr. L 145 (2014-15, 1. sam-

ling) Sektion A, side 2).

Det er således forudsat ved udarbejdelsen af lovforslaget om særlig adressebeskyttel-

se, at der kan være tale om, at myndighedernes sagsbehandling kræver en mere

håndholdt proces i forhold til, hvad der er gældende for borgere, der ikke er under

særlig adressebeskyttelse, hvilket kan give anledning til ulemper. Der kan f.eks. være

tale om, at de almindelige digitale selvbetjeningsløsninger ikke fungerer for borgere

under særlig adressebeskyttelse. Som eksempel på et sagsområde, som kan kræve

en særlig sagsbehandling hos en myndighed, er i lovforslagets bemærkninger nævnt

sager om boligstøtte, hvor en registrering som fraflyttet en bolig medfører, at ydelsen

standses af Udbetaling Danmark, og hvor Udbetaling Danmark til brug for sagsbe-

handlingen af en eventuel ansøgning om boligstøtte til en ny bolig skal have oplysning

om bopælen, f.eks. huslejens og boligens størrelse, husstandsmedlemmer m.v. Det er

anført, at Udbetaling Danmark i den forbindelse må kontakte den særlige kontaktper-

son eller det særlige team i bopælskommunen, som håndterer den særlige adresse-

beskyttelse i kommunen (lovforslag nr. L 145 (2014-15, 1. samling) Sektion A, side 5

og 10).

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om, i forlængelse af SOU alm. del – svar på spørgsmål 367 at oversende udvalget en detaljeret liste over de områder, hvor ministeriet har erfaret (i forbindelse med indførelsen af reglerne om særlig adressebeskyttelse og efterfølgende), at personer med særlig adressebeskyttelse kan opleve ulemper, f.eks. ved indregistrering af motorkøretøjer, køb af løsøre på afdrag, oprettelse af mobiltelefonabonnementer og bankkonti, brug af NemID, indskrivning af børn i dagsinstitution osv., til social- og indenrigsministeren

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at offentlige myndigheder via CPR kan

konstatere, at borgeren er under særlig adressebeskyttelse i en nærmere bestemt

kommune, og at myndigheder, som i deres sagsbehandling har behov for oplysninger

om borgerens faktiske bopæl eller faste opholdssted, kan rette henvendelse til bo-

pælskommunen med henblik på at indhente de nødvendige nærmere oplysninger om

borgerens faktiske adresse. Henvendelse herom kan rettes til den særlige kontaktper-

son eller det særlige team i bopælskommunen eller – såfremt en sådan kontaktperson

henholdsvis et sådant team ikke findes – til kommunens borgerservicechef eller anden

tilsvarende ledende medarbejder i kommunens forvaltning.

Det har således ved udarbejdelsen af lovforslaget været forudsat, at sagsbehandlin-

gen hos myndighederne ikke i alle tilfælde vil forløbe sædvanligt smidigt og hurtigt for

borgere under særlig adressebeskyttelse.

Efter indførelsen af reglerne om særlig adressebeskyttelse er Social- og Indenrigsmi-

nisteriet ikke, f.eks. gennem henvendelser fra borgere eller kommuner, blevet gjort

bekendt med, at personer under særlig adressebeskyttelse kan opleve nærmere an-

givne ulemper som følge af beskyttelsen.

I anledningen af spørgsmålet har Social- og Indenrigsministeriet anmodet Digitalise-

ringsstyrelsen, Rigspolitiet gennem Justitsministeriet, Skatteministeriet og KL om en

udtalelse. Social- og Indenrigsministeriet har endvidere anmodet Finansrådet om en

udtalelse.

Digitaliseringsstyrelsen har bl.a. oplyst, at som udgangspunkt vil borgere med særlig

adressebeskyttelse ikke opleve udfordringer i forbindelse med NemID, NemKonto,

Digital Post eller Borger.dk. Særligt om udstedelse af NemID har Digitaliseringsstyrel-

sen oplyst følgende:

”Udstedelsen vil foregå på samme måde, som ved normal adressebeskyttelse. Her kan borge-

ren:

Bestille en midlertidig adgangskode på nemid.nu. Adgangskoden sendes til en selv-

valgt adresse. Derfra kan vedkommende gå i borgerservice og få udleveret sit NemID

nøglekort ved forevisning af gyldig legitimation.

Gå i borgerservice og få straks udstedt NemID ved forevisning af gyldig legitimation.

Ved manglende legitimation kan borgeren vælge fremmøde med et vitterlighedsvidne.

Grundet adressebeskyttelsen vil det ikke være muligt for systemet automatisk at tilsende nyt

nøglekort direkte til borgerens private adresse, når alle nøgler er brugt. Men ved afhentning i

Borgerservice kan borgeren vælge at få udleveret flere nøglekort (max 10).”

Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra samtlige politikredse.

Tre politikredse har oplyst, at personer med særlig adressebeskyttelse har oplyst over for politi-

kredsene, at de oplever de problemstillinger, som er beskrevet i den fortroligt omdelte henven-

delse af 6. august 2016, (Alm. del – bilag 371). Politikredsene har imidlertid ikke anført, at den

særlige adressebeskyttelse giver problemer i forbindelse med politiets sagsbehandling.

En af de tre politikredse oplyser endvidere, at politikredsen i den konkrete sag, som er beskre-

vet i den fortroligt omdelte henvendelse, har bistået med vejledning.

De øvrige ni politikredse har svaret, at man ikke har kendskab til, at personer med særlig

adressebeskyttelse oplever ulemper, som relaterer sig direkte til den omstændighed, at perso-

nerne er registreret med særlig adressebeskyttelse i CPR-registret.”

Skatteministeriet har oplyst, at ved registrering af et køretøj, herunder en autocamper,

i Køretøjsregisteret anvender SKAT normalt ejerens adresse i Det Centrale Personre-

gister (CPR). Om proceduren i forbindelse med personer under særlig adressebeskyt-

telse har Skatteministeriet oplyst følgende:

”Personer under særlig adressebeskyttelse er registreret uden fast bopæl i CPR. SKAT kan

derfor ikke anvende CPR ved registrering af fx en autocamper til en person under særlig adres-

sebeskyttelse. I stedet må SKAT registrere oplysninger om personens kontaktadresse i et alter-

nativt kontaktregister (AKR) og anvende oplysninger herfra i forbindelse med registreringen af

autocamperen. Kontaktadressen kan fx være kommunens adresse.

For at sikre at der registreres en korrekt kontaktadresse i AKR, anmoder SKAT om en bekræf-

telse herpå fra bopælskommunen. Når denne er modtaget, registrerer SKAT køretøjet til perso-

nen under særlig adressebeskyttelse. Den af bopælskommunen verificerede kontaktadresse, fx

kommunens adresse, anføres på registreringsattesten.

I forhold til processen ved registrering af en autocamper til en person, hvor adressen er tilgæn-

gelig i CPR, er der således et ekstra skridt, da kontaktadressen skal verificeres af bopælskom-

munen. Det er dog kun første gang, at personen registrerer et køretøj, at adressen skal verifice-

res af bopælskommunen. Næste gang personen skal have registreret et køretøj, er kontakt-

adressen tilgængelig i AKR, og det er ikke nødvendigt at få den verificeret på ny.”

KL har oplyst, at KL har hørt kontaktpersonerne for særlig adressebeskyttelse i de fire

største kommuner, som alle har oplyst, at kommunerne ikke har fået henvendelser

vedrørende de i spørgsmålet nævnte ulemper.

Finansrådet har oplyst følgende vedrørende spørgsmålet om, hvordan bankerne

håndterer personer under særlig adressebeskyttelse:

”Det medfører ingen afgørende forhindringer for eksisterende kunder, der kommer under særlig

adressebeskyttelse. De enkelte pengeinstitutter har valgt lidt forskellige måder at håndtere

denne type kunder på. Det mest normale er, at kunderne selv skal afhente den fysiske post,

som banken måtte sende til dem – det kan fx være et nyt Dankort – i deres filial. Disse kunder

vil via deres netbank eller anden elektronisk kommunikationsform få besked om, at der ligger

fysisk post til dem, som de kan afhente i filialen.

Finansrådets medlemmer har så vidt vides ikke oplevet, at der har været kunder med særlig

adressebeskyttelse, der har forsøgt at skifte bank, og hvor det ikke er lykkes p.gr.a. den særlige

adressebeskyttelse. Det er et lovkrav, at banker og sparekasser sikrer sig, at en kunde også er

den person, som kunden udgiver sig for at være. Det gøres bl.a. ved, at kunden skal fremvise

billedlegitimation, samt oplyse sin bopælsadresse. For personer med særlig adressebeskyttelse

kan den kommune, personen er bosat i, være behjælpelig med at bekræfte den pågældende

persons identitet og, at personen er under særlig adressebeskyttelse.”

Med venlig hilsen

Karen Ellemann