Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016-6699
Doknr.
397136
Dato
11-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 409 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 409:
Ministeren bedes kommentere den fortroligt omdelte henvendelse af 6. august 2016
fra N.N. vedr. de besværligheder, man møder, når man har særlig adressebeskyttelse,
jf. SOU alm. del – bilag 371.
Svar:
Af henvendelsen af 6. august 2016 fra en borger under særlig adressebeskyttelse
fremgår, at borgeren har oplevet besværligheder med at få registreret et køretøj i Kø-
retøjsregisteret. Det fremgår også, at borgeren har oplevet, at det ikke har været mu-
ligt at blive CPR-valideret, at mulighederne for at blive kunde hos et teleselskab er
begrænsede, og at det ikke er muligt at købe en mobiltelefon på afbetaling.
For så vidt angår den offentlige løsning, som nævnes i henvendelsen – nemlig regi-
strering af et køretøj i Køretøjsregisteret – hæfter jeg mig ved, at det faktisk lykkedes
borgeren at få køretøjet registreret, selvom det var forbundet med mere besvær.
For så vidt angår de øvrige forhold, som nævnes i henvendelsen, er det min opfattel-
se, at de forhold, borgeren beskriver, svarer ganske godt til de ulemper, som er be-
skrevet i bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 145 (2014-15, 1. samling)
Sektion A, side 8).
I lovforslagets bemærkninger er der således netop peget på, at borgeren som følge af
den foreslåede beskyttelse vil kunne opleve visse ulemper. Det fremgår således, at
det ikke vil være muligt via CPR at levere korrekte adressedata på den pågældende.
Det fremgår også, at det betyder, at der ikke via CPR kan leveres aktuelle adresseop-
lysninger til den pågældendes bank, forsikringsselskab, a-kasse m.v. Endelig fremgår
det, at borgeren som følge af registreringen som værende uden fast bopæl også vil
kunne opleve problemer med at oprette et abonnement på en mobiltelefon eller indgå
en aftale om køb på afbetaling, idet der i praksis i sådanne situationer som oftest stil-
les krav om en egentlig bopælsadresse.
Borgeren anfører, at disse besværligheder hindrer borgeren og dennes ægtefælle i at
leve deres liv som et helt almindeligt dansk par.
Det er min opfattelse, at personer under særlig adressebeskyttelse ikke generelt kan
forvente at leve som et helt almindeligt par.
Særlig adressebeskyttelse tager netop sigte på at yde en ekstraordinær høj beskyttel-
se for personer, der befinder sig i en meget udsat situation på grund af persontrusler,