Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6670
Doknr.
391611
Dato
11-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 407 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 407:
Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 27. juni og 12. august 2016 fra Me-
dicoindustrien vedr. brancheorganisationens bekymringer ift. en kommende revision af
servicelovens hjælpemiddelbestemmelser, jf. SOU alm. del - bilag 337 og 360.
Svar:
De to bilag udtrykker Medicoindustriens synspunkter omkring en eventuel indførelse af
standardiseret udmåling af støtte til hjælpemidler som led i en reform af servicelovens
voksenbestemmelser.
De politiske forhandlinger om regeringens udspil til en reform af servicelovens vok-
senbestemmelser er aktuelt i gang, og så længe forhandlingerne foregår, ønsker jeg
ikke at udtale mig om eller kommentere på det mulige indhold i reformen.
Efter en eventuel indgåelse af en politisk aftale vil ministeriet udarbejde et udkast til
lovforslag, som vil blive sendt i ekstern høring hos relevante høringsparter og blive
lagt på Høringsportalen i overensstemmelse med de sædvanlige procedurer.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann