SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om hvordan det fortsat er muligt for domsanbragte beboere på Kofoedsminde at kontakte unge piger telefonisk, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2015 - 7524

Doknr.

275038

Dato

02-11-2015

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 8. oktober 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 4 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 4:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det fortsat er muligt for domsanbragte

beboere på Kofoedsminde at kontakte unge piger telefonisk, og vil ministeren

i den forbindelse give udvalget en status for Socialstyrelsens skærpede opmærksom-

hed med Kofoedsminde, som den tidligere socialminister bebudede, jf. artiklen på

ekstrabladet.dk den 10. april 2015 ”Efter pædofili-afsløring: Minister sætter Kofoeds-

minde under lup”?”

Svar:

Jeg deler spørgers store bekymring over, at en domsanbragt på Kofoedsminde har

skaffet sig privat adgang til internet samt mobiltelefon til trods for, at der er bestem-

melser i den strafferetslige afgørelse om, at personen ikke må have det. En adgang til

internet og mobiltelefon beboeren endda har brugt til krænkende dialog med, hvad

beboeren har troet, var mindreårige piger. Det er helt uacceptabelt.

Til brug for besvarelsen har Social- og Indenrigsministeriet indhentet bidrag fra Region

Sjælland, som er driftsherre for Kofoedsminde. Region Sjælland oplyser bl.a. følgende

om, hvordan situationen på Kofoedminde kunne opstå:

”Når

det kunne ske, at beboeren fik adgang til nettet er årsagen, at beboeren har op-

hold i et § 108 tilbud efter serviceloven, hvor han bor side om side med andre beboe-

re, der ikke har tilsvarende domsvilkår, men har ret til at benytte elektronisk kommuni-

kation.

Ud af aktuelt 51 indskrevne på Kofoedsminde, har kun to beboere dom til overvåget

benyttelse af elektronisk kommunikationsudstyr.

Beboerne på Kofoedsminde er afskåret fra omverdenen, men på institutionens områ-

de færdes alle beboerne imellem hinanden. Det betyder, at de pågældende beboere

benytter de samme opholds- og arbejdsrum, som de øvrige beboere.

Kombinationen af beboernes ret til at bevæge sig frit imellem hinanden og den tekno-

logiske udvikling på telekommunikationsområdet, hvor enheder til mobil kommunikati-

on bliver stadig mindre, gør det i praksis vanskeligt at forhindre beboerne i, at låne og

sælge mobilt udstyr til hinanden.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om hvordan det fortsat er muligt for domsanbragte beboere på Kofoedsminde at kontakte unge piger telefonisk, til social- og indenrigsministeren

Kofoedsminde har efter den 1. juli 2013 haft lovhjemmel til, ved konkret mistanke at

gribe kriminalpræventivt ind over for beboerne. Bestemmelserne efter § 124a har si-

den lovens ikrafttrædelse været anvendt 19 gange. Fire gange er der fundet ulovligt

elektronisk udstyr, fire gange er fundet øvrige ulovlige effekter og 11 gange har ind-

grebene ikke ført til beslaglæggelser.

I den pågældende sag blev der igangsat ransagning hos beboeren straks efter, at

Kofoedsminde var blevet kontaktet af journalisten fra Jagten. Under ransagningen

fandt man blandt andet en mobiltelefon. Beboeren blev efterfølgende meldt til politiet.”

Det er Socialtilsyn Øst, som fører det driftsorienterede tilsyn med Kofoedsminde. Mini-

steren har indhentet bidrag fra tilsynet ift. deres tilsynsarbejde på Kofoedminde. Soci-

altilsyn Øst har bl.a. oplyst følgende:

”I forbindelse Socialtilsyn Østs tilsyn med Kofoedsminde i 2015, har der været afholdt

flere møder med ledelsen på tilbuddet, herunder møder med fokus på tilbuddets for-

pligtelse til at fremsende ovennævnte indberetninger om magtanvendelser til socialtil-

synet.

Der har været særligt fokus på magtanvendelser med udgangspunkt i SEL §§ 137 G,

137 H og 137 I, da det i dialogen med tilbuddet blev konstateret, at disse ikke blev

indberettet til socialtilsynet. Kofoedsminde har efterfølgende siden d. 1. juli 2015 frem-

sendt indberetningerne, og der har også været løbende dialogmøder med tilbuddet

omkring de fremsendte indberetninger.

Socialtilsynet har endvidere udarbejdet en tilsynsrapport for tilbuddet af d. 20/10-2015,

hvor det bl.a. vurderes, om tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke

forekommer overgreb i tilbuddet, samt om tilbuddets beredskab i forhold til at forebyg-

ge overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt af medarbejderne. Disse indikatorer

omfatter imidlertid overgreb inde i tilbuddet og ikke overgreb mod personer udenfor

tilbuddet, som den verserende sag omhandler.

Dog har tilbuddets forebyggelse mod overgreb inde i tilbuddet også betydning for fo-

rebyggelse af andre overgreb, og Socialtilsyn Øst har i seneste tilsynsrapport bl.a.

vurderet, at tilbuddet indenfor deres målsætning og set i forhold til målgruppens forud-

sætninger, i tilstrækkelig grad, forebygger overgreb. Der er i vurderingen bl.a. lagt

vægt på, at:



Tilbuddet generelt har fokus på at skærme sårbare borgere, så overgreb mi-

nimeres.



Der er mulighed for at politianmelde en borger direkte via tilbuddets elektroni-

ske journaliseringssystem.



Tilbuddets seksualvejleder anvendes forebyggende i forhold til overgreb.



Der på hver afdeling findes regler, der skal forebygge overgreb.

I forhold til helt at forhindre at borgere begår overgreb via internettet fra f.eks. mobilte-

lefoner, er tilbuddets handlemuligheder dog begrænset af gældende lov om undersø-

gelse af borgernes opholdsrum og ejendele.

Det følger således af lov om social service § 137 h, at der for anbragte personer i bo-

former, jf. § 108, uden retskendelse, kan træffes afgørelse om undersøgelse af den

anbragtes opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Det

er dog en betingelse for at træffe en sådan afgørelse, at formålet med indgrebet ikke

hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende indsatser (proportionalitetsprincip-

pet), jf. lovens § 137 f, stk. 5, hvilket begrænser hyppigheden af disse indgreb.

Samtidig indeholder bestemmelsen ikke hjemmel til at foretage en kropsvisitation af

den anbragte, hvorfor en evt. mobiltelefon med internetadgang ikke vil blive fundet

under disse ransagninger, såfremt enheden befinder sig på selve personen. Det

samme gør sig gældende, såfremt den anbragte sætter sig til modværge, hvorved

indgrebet ikke kan gennemføres uden tilkaldelse af politiet.

Dette skal også ses i sammenhæng med grundlovens § 72 om boligens ukrænke-

lighed, hvorefter husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og an-

dre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden, hvor ingen lov

hjemler en særegen undtagelse, alene må ske efter en retskendelse. Kofoedsmindes

handlemuligheder i forhold til at forhindre de anbragte i at udføre overgreb via internet-

tet, er således begrænset af ovenstående forhold.”

Som det fremgå af disse bidrag, oplever både regionen og Socialtilsynet, at de mang-

ler de rette redskaber til at forebygge, at domsanbragte igen krænker børn og unge.

Disse meldinger tager jeg meget alvorligt, og jeg er meget optaget af at få løst udfor-

dringerne på Kofoedsminde. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, at beboere på

Kofoedsminde kan forsætte deres krænkende handling på internettet efter, at de er

blevet anbragt.

Jeg har besøgt Kofoedsminde og er i god dialog med både Kofoedsminde og Region

Sjælland om, hvad der kan gøres, så de langt bedre kan forhindre denne slags sager

fremover. Det handler både om tekniske løsninger, muligheder inden for eksisterende

lovgivning og ønsker til ændring af lovgivning på området.

Samtidig er en ekstern konsulent i dette efterår i gang med at evaluere lovændringen

fra 2013, som styrkede indgrebsmulighederne i serviceloven. Jeg ser frem til at få

resultaterne af evalueringen. Det er min forventning, at vi gennem evalueringen og

dialogen med Kofoedsminde samt regionen får et godt grundlag for at vurdere, hvilke

tiltag der er nødvendige, så man fremover bedre kan forebygge, at domsanbragte

krænker børn og unge.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann