Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6656
Doknr.
394539
Dato
10-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 399 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 399:
”Under henvisning til artiklen fra denoffentlige.dk den 25. august 2016 ”Aarhus:
Voksenhandicap budget skrider med et trecifret beløb” bedes ministeren redgøre
for, hvilke tiltag der er iværksat for at imødekomme de stigende omkostninger
på handicapområdet udmålt efter de nuværende regler, og om det stigende
udgiftspres på handicapområdet indgik i forhandlingerne om kommunernes
økonomi for 2017?”
Svar:
Regeringen indgik den 10. juni 2016 en aftale med KL om kommunernes økonomi for
2017. I forbindelse med disse årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL
sikres det, at kommunernes samlede udgifter er fuldt finansieret. Det gælder også
udgifterne på det specialiserede socialområde.
Aftalen fastsætter rammerne for økonomien i kommunerne under ét for 2017 under
hensyntagen til blandt andet de langsigtede makroøkonomiske udfordringer og den
aktuelle konjunktursituation. Det centrale i aftalen er det fastlagte niveau for de samle-
de serviceudgifter og anlægsinvesteringer i kommunerne i 2017. Endvidere er ud-
gangspunktet en uændret skattefastsættelse i 2017 for kommunerne under ét.
Det er inden for disse rammer den enkelte kommunalbestyrelse, herunder også Aar-
hus Kommunes opgave at prioritere udgifter og skatter i forhold til de lokale behov.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann