Vinni Kjærgaard Jørgensen
Sagsnr.
2016 - 6659
Doknr.
394080
Dato
11-10-2016
Kære Vinni Kjærgaard Jørgensen
Tak for din mail af 7. september 2016, som du har sendt til en lang række lokal- og
folketingspolitikere, til undervisningsministeren og til mig. Efter aftale med under-
visningsminister Ellen Trane Nørby svarer jeg her på både hendes og mine vegne.
I din henvendelse kritiserer du kommunernes forvaltning af børnehandicapområdet
generelt, ligesom du konkret kritiserer de planlagte besparelser på området i din
hjemkommune, Syddjurs Kommune. Du underbygger kritikken af Syddjurs Kommune i
et brev, som du og andre forældre til børn med handicap har sendt til byrådet.
Jeg kan godt forstå, at det som forældre kan opleves som frustrerende og urimeligt,
når kommunen ændrer på den hjælp og støtte, de hidtil har givet. Især når man har
oplevet, at hjælpen har gjort en stor og positiv forskel for ens barns og families hver-
dag. Og det er både trist og bekymrende at høre, at du oplever udviklingen som et
udtryk for, at både Syddjurs og andre kommuner ikke overholder lovgivningen.
Derfor vil jeg gerne starte med at slå helt fast, at kommunerne altid skal overholde
lovgivningen. Det gælder både, når kommunerne træffer overordnede beslutninger om
tilrettelæggelsen af indsatserne, og når de træffer konkrete afgørelse i enkeltsager.
Rammerne for kommunernes indsatser over for børn med handicap på det sociale
område er fastlagt i serviceloven, mens rammerne for tilrettelæggelsen af undervis-
ningstilbud til børn med handicap er fastlagt i folkeskolelovgivningen, som hører under
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Serviceloven fastlægger blandt andet de overordnede retningslinjer for, hvordan
kommunerne skal vurdere ansøgninger om tildeling af hjælp til dækning af merudgifter
og tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap, som du konkret nævner i
din henvendelse. Det følger blandt andet af loven, at kommunerne altid skal foretage
en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns og den enkelte families behov
og ressourcer, inden de træffer afgørelse om hjælp og støtte.
Efter folkeskolelovgivningen har alle børn en grundlæggende ret til et fyldestgørende
undervisningstilbud inden for den fastsatte undervisningstid på de forskellige trin. Det
betyder, at kommuner og skoler skal tilbyde alle elever et undervisningstilbud, der kan
opfylde elevens undervisningsmæssige behov, og hvor skoledagen er tilrettelagt, så
den tager det fornødne hensyn til elevens særlige behov og behov for støtte. Det kan
fx omfatte både fysisk og social træning og egentlig hvile i løbet af skoledagen.