Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6564
Doknr.
396608
Dato
05-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 9. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 396 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 396:
”Kan ministeren bekræfte, om nogle eller alle de eksisterende tilbud, som pt. finansie-
res af de varige særtilskud, herunder bl.a. flere misbrugstilbud, natcafe for hjemløse,
botilbud til unge sindslidende og plejehjemstilbud til yngre alkoholdemente, står til
nedlæggelse, i fald finansieringen ikke kan findes i satspuljen? Der henvises til Kø-
benhavns overborgmesters henvendelse til social- og integrationsordførerne om af-
skaffelse af varige tilskud til socialt udsatte i Københavns Kommune, jf. SOU alm. del
– bilag 391.”
Svar:
Særtilskuddene bliver givet som generelle tilskud til Københavns Kommune uden
specifikke bindinger. Det er derfor udelukkende en kommunal beslutning, om man
vælger at fjerne støtten til en bestemt organisation eller et bestemt tilbud.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunernes udgifter til bl.a. sociale indsatser er
afspejlet i kommunernes samlede finansiering, idet størrelsen af bloktilskuddet fast-
lægges, så der er balance mellem de samlede udgifter og indtægter.
Derved sikres det, at kommunerne under ét har fuld finansiering til at afholde de sam-
lede udgifter, og derfor skal Københavns Kommune naturligvis fortsat leve op til deres
forpligtelser på det sociale område, uanset om de modtager særtilskuddene eller ej.
De to særtilskud udgør i 2016 til sammen 57,9 mio. kr. Til sammenligning er kommu-
nernes samlede serviceramme i år ca. 237 mia. kr., hvoraf Københavns Kommune har
budgetteret med serviceudgifter for ca. 24 mia. kr. Inden for disse rammer kan såvel
Københavns Kommune som øvrige kommuner prioritere de nødvendige sociale ind-
satser.
Jeg er bevidst om, at kommunerne har forskellige udgiftsbehov og indtægtsgrundlag,
hvilket der tages højde for i det generelle udligningssystem. I udligningssystemet ind-
går således en række socioøkonomiske kriterier, der afspejler fx befolkningens tilknyt-
ning til arbejdsmarked, lav uddannelses- og indkomstniveau, psykiske diagnoser osv.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af SOU alm del spørgsmål nr. 394 og 395.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann