Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1670758_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6419
Doknr.
392327
Dato
03-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 383 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 383:
”Det fremgår af Rigsrevisionens beretning (21/2015) om anbragte børn, at Social og
Indenrigsministeriet i et notat fra august 2014 viser kendskab til en række udfordringer
med sagsbehandlingen på området for anbragte børn. Det drejer sig bl.a. om sagsbe-
handlernes kompetenceniveau, høj personaleomsætning, begrænset faglig ledelse og
utilstrækkelig systematik i sagsgennemgangen. Vil ministeren redegøre for, hvilke
initiativer hun - ud over efteruddannelse af sagsbehandlerne - vil tage for at sikre, at
sagsbehandlere og ledere i kommunerne bliver klædt på til at sørge for, at lovgivnin-
gen vedr. anbragte børn bliver fulgt i praksis? Desuden bedes ministeren redegøre
for, hvordan hun vil sikre, at der bliver fulgt op på, om denne indsats for at forbedre
sagsbehandlingen kommer til at virke. Spørgsmålet stilles på baggrund af samrådet
den 1. september 2016 om Rigsrevisionens beretning (21/2015) vedr. indsatsen over
for anbragte børn, jf. SOU alm. del – samrådsspørgsmål P og Q.”
Svar:
En god sagsbehandling i kommunerne er afhængig af en række faktorer.
Først og fremmest skal socialrådgiverne have de relevante faglige kompetencer. Det
er baggrunden for de ca. 30 mio. kr., som satspuljekredsen har afsat til efteruddannel-
se af socialrådgivere i form af et kursuskatalog, en diplomuddannelse og en master-
uddannelse.
Derudover er det vigtigt, at kommunerne sikrer gode arbejdsbetingelser og de rigtige
rammer i form af bl.a. en hensigtsmæssig organisering og administrativ tilrettelæggel-
se af arbejdet og en god og relevant faglig ledelse.
I satspuljekredsen har vi understøttet kommunerne i disse rammer ved initiativer til at
fremme god faglig ledelse i kommunerne gennem eksempelvis oprettelse af ledernet-
værket på børneområdet. Derudover tilbyder Socialstyrelsen værktøjer til styrkelse af
den faglige ledelse bl.a. i form af en redskabskasse med konkrete input til at forbed-
ring af ledelse og styring på området.
Med partnerskabsprojektet i regi af Forebyggelsespakken er der særligt fokus på at
understøtte god organisering af indsatsen i kommunerne.
Jeg oplever, at der ude i kommunerne i disse år er stor opmærksomhed på at forbedre
de overordnede rammer for sagsbehandlingen, og at mange kommuner allerede er
inde i en god udvikling, bl.a. ved at omlægge indsatsen mod en mere forebyggende
indsats.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om, hvilke initiativer hun - ud over efteruddannelse af sagsbehandlerne - vil tage for at sikre, at sagsbehandlere og ledere i kommunerne bliver klædt på til at sørge for, at lovgivningen vedr. anbragte børn bliver fulgt i praksis, til social- og indenrigsministeren
1670758_0002.png
Det mener jeg, er en god og positiv udvikling, som satspuljepartierne også har bakket
op om i forbindelse med satspuljeaftalen for 2016.
Jeg har ikke planer om yderligere initiativer på området på nuværende tidspunkt.
Udviklingen i kommunerne og kvaliteten i sagsbehandlingen på området vil fortsat
blive fulgt løbende bl.a. gennem Ankestyrelsens praksis- og velfærdsundersøgelser,
indberetninger fra kommunerne til Danmarks Statistik for så vidt angår anbringelser og
underretninger, tilbagemeldinger fra Socialstyrelsens Task Force og gennem SFI’s
trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge.
I satspuljekredsen er der derudover igangsæt en række initiativer målrettet forbedring
af sagsbehandlingen. Jeg henviser til min samtidige besvarelse af SOU alm. del
spørgsmål nr. 376 (samlingen 2016-17).
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2