Kommunaludvalget 2011-12
KOU alm. del , endeligt svar på spørgsmål 131
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7228 2400
F +45 7228 2401
M
W
oim.dk
Dato: 14. maj 2012
Enhed: Kommunaljura
Sagsbeh.: EGE
Sags nr.: 1204867
Dok nr.: 926331
Folketingets Kommunaludvalg
Folketingets Kommunaludvalg har den 16. april 2012 stillet følgende spørgs-
mål nr. 131 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål 131
”Ministeren anmodes om at redegøre for kommunernes muligheder for at
udbetale frivillig erstatning i forbindelse med personskader forårsaget af
misligholdelse af kommunale anlæg, herunder mulighederne for eventuelt at
lempe disse regler, jf.
http://politiken.dk/indland/ECE1594630/lam-pige-faar-ingen-erstatning-af-koeb
enhavns-kommune/”.
Svar:
Spørgsmålet om kommuners mulighed for frivilligt at udbetale erstatning, det
vil sige uden at der er afsagt dom herom, er ikke reguleret i den skrevne lov-
givning. Spørgsmålet skal derfor afgøres efter almindelige kommunalretlige
grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunal-
fuldmagtsregler.
Efter de nævnte regler antages en kommunes adgang til uden lovhjemmel at
gennemføre foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der tra-
ditionelt er betegnet som et almennytte-kriterium. Dette kriterium indebærer, at
en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der
kommer en bredere kreds af kommunens borgere til gode.
Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel
kan gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er
motiveret i varetagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller
grupper af enkeltpersoner.
Endvidere har en kommune efter de ovenfor nævnte grundsætninger en gene-
rel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner. Kommu-
nen har således pligt til at udvise ansvarsbevidsthed i sine økonomiske anlig-
gender, så der ikke påføres kommunen udgifter, der kunne være undgået.
Det antages på den baggrund, at en kommune lovligt kan yde et beløb til en
enkeltperson, når dette er begrundet i varetagelsen af hensynet til at begræn-
se kommunens udgifter til erstatning, herunder udgifter i forbindelse med gen-
nemførelse af en retssag.
Ved udøvelsen af skønnet over, hvornår der med henblik på at begrænse
kommunens udgifter til erstatning bør ydes et beløb til en enkeltperson, må der