Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1574736_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 8687
Doknr.
291182
Dato
02-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 38 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Mai Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 38:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt der er hjemmel for kommuner til at betale øko-
nomisk erstatning eller kompensation til dækning af advokatomkostninger for enkelt-
personer, som er nødsaget til at føre en sag, fordi der er sket en af kommunen er-
kendt fejl i det kommunale system? Der henvises til artiklen i Hvidovre Lokalavis den
27. oktober 2015: ”Hvidovres borgere må vente på forklaringen!””
Svar:
Spørgsmålet udspringer af en konkret sag fra Hvidovre Kommune om en ulovlig byg-
getilladelse, jf. artiklen fra Hvidovre Avis der henvises til i spørgsmålet. Naboerne til
grunden, hvor der blev bygget på baggrund af den ulovlige byggetilladelse, har haft en
advokat til at varetage deres interesser.
Hvidovre Kommune har ifølge kommunens pressemeddelelse af 5. november 2015
været i kontakt med bl.a. Statsforvaltningen med henblik på at afklare en kommunes
muligheder for at dække en borgers omkostninger til advokat. Det fremgår, at kommu-
nen i den forbindelse har fået oplyst, at kommunen ikke må refundere borgeres udgif-
ter til en advokat, når kommunen ikke har været pålagt erstatningsansvar.
Statsforvaltningen har over for ministeriet oplyst, at Hvidovre Kommune kontaktede
Statsforvaltningen telefonisk med en generel forespørgsel om en kommunes adgang
til at dække en borgers omkostninger til en advokat pr. kulance. Statsforvaltningen
oplyste umiddelbart mundtligt generelt og vejledende om de gældende rammer herfor.
Hvidovre Kommune rettede henvendelse til Statsforvaltningen, fordi Statsforvaltningen
varetager det almindelige tilsyn med kommunerne.
Som det fremgår, har Statsforvaltningen ikke afgivet en udtalelse om den konkrete
sag.
Jeg kan derfor ikke kommentere den konkrete sag nærmere, da den potentielt kan
blive indbragt for det kommunale tilsyn, hvor ministeriet varetager opgaven som øver-
ste tilsynsmyndighed.
Jeg kan dog generelt oplyse, at det antages, at omkostningerne ved en eventuel sag-
kyndig bistand, f.eks. en advokat eller revisor, må betales af parten selv, medmindre
myndigheden har særlig hjemmel til at dække udgifterne, eller myndigheden efter
almindelige erstatningsretlige regler er forpligtet til at erstatte partens udgifter til en
sådan bistand.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om hvorvidt der er hjemmel for kommuner til at betale økonomisk erstatning eller kompensation til dækning af advokatomkostninger for enkeltpersoner, som er nødsaget til at føre en sag, fordi der er sket en af kommunen erkendt fejl i det kommunale system, til social- og indenrigsministeren
1574736_0002.png
Der henvises til Forvaltningsloven med kommentarer af Niels Fenger, 2013, s. 297,
vedrørende adgangen til at lade sig repræsentere i forbindelse med en sag.
Social- og Indenrigsministeriet er ikke bekendt med, at der inden for byggelovens om-
råde, som bl.a. vedrører byggetilladelser, skulle være en særlig hjemmel for en kom-
mune til at betale erstatning eller godtgørelse ved eventuelle sagsbehandlingsfejl.
Særligt for så vidt angår en kommunes mulighed for frivilligt at udbetale erstatning, det
vil sige uden at der er afsagt dom herom, kan jeg henvise til vedlagte besvarelse af
14. maj 2012 af Folketingets Kommunaludvalgs spørgsmål nr. 131.
Som det fremgår heraf, er spørgsmålet om muligheden for frivilligt at udbetale erstat-
ning ikke reguleret i den skrevne lovgivning. Det skal derfor afgøres efter almindelige
kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte
kommunalfuldmagtsregler.
Efter kommunalfuldmagtsreglerne antages en kommunes adgang til uden lovhjemmel
at gennemføre foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditio-
nelt er betegnet som et almennytte-kriterium. Dette kriterium indebærer, at en kom-
mune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer en bre-
dere kreds af kommunens borgere til gode.
Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan
gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er motiveret i
varetagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller grupper af enkeltper-
soner.
Endvidere har en kommune efter de ovenfor nævnte grundsætninger en generel for-
pligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner. Kommunen har således
pligt til at udvise ansvarsbevidsthed i sine økonomiske anliggender, så der ikke påfø-
res kommunen udgifter, der kunne være undgået.
Det antages på den baggrund, at en kommune lovligt kan yde et beløb til en enkelt-
person, når dette er begrundet i varetagelsen af hensynet til at begrænse kommunens
udgifter til erstatning, herunder udgifter i forbindelse med gennemførelse af en rets-
sag.
Ved udøvelsen af skønnet over, hvornår der med henblik på at begrænse kommunens
udgifter til erstatning bør ydes et beløb til en enkeltperson, må der indrømmes kom-
munen et vist spillerum, der blandt andet omfatter vurderingen af, hvorvidt kommunen
ved en retssag ville blive dømt erstatningsansvarlig.
Det må imidlertid på grundlag af de foreliggende oplysninger i en sådan sag, for ek-
sempel med støtte i en udtalelse fra en advokat herom, med den fornødne sikkerhed
kunne lægges til grund, at kommunen, uden at der er blevet afsagt dom derom, er
forpligtet til at udbetale erstatning.
Hvorvidt en kommune er erstatningsansvarlig eller ej, herunder i forhold til f.eks. udgif-
ter til rådgivning i forbindelse med en sag, vil bero på en vurdering af den konkrete
sag ud fra de almindelige erstatningsretlige regler.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2