SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om hvilke sanktionsmuligheder der har været og er over for kommuner, der ikke lever op til deres forpligtelser over for anbragte børn, f.eks. børnefaglige undersøgelser, handleplaner, børnesamtaler, systematisk opfølgning og tilsyn, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2016 - 6604

Doknr.

390904

Dato

03-10-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. september 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 378 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 378:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke sanktionsmuligheder der har været og er over for

kommuner, der ikke lever op til deres forpligtelser over for anbragte børn, f.eks. børne-

faglige undersøgelser, handleplaner, børnesamtaler, systematisk opfølgning og tilsyn?

Herunder bedes ministeren redegøre for, i hvilke tilfælde disse sanktionsmuligheder

har været anvendt. Spørgsmålet stilles på baggrund af samrådet den 1. september

2016 om Rigsrevisionens beretning (21/2015) vedr. indsatsen over for anbragte børn,

jf. SOU alm. del – samrådsspørgsmål P og Q.”

Svar:

Ankestyrelsen er den centrale klagemyndighed inden for området for udsatte børn

og unge, herunder anbragte børn og unge. Som klageinstans og via sin egen driftsbe-

føjelse jf. servicelovens § 65, kan Ankestyrelsen bl.a. omgøre kommunale afgørelser

og i visse tilfælde selv træffe afgørelse, hvis en kommune ikke gør det fornødne.

Ankestyrelsen kan ikke anvende sanktioner over for kommunerne, herunder på områ-

det for udsatte børn og unge. De sanktioner, som Statsforvaltningen, med Social- og

Indenrigsministeriet som øverste tilsynsmyndighed, har som led i det kommunale til-

syn, kan dog være aktuelle i forhold til bl.a. Ankestyrelsens afgørelser.

Hvis en kommunalbestyrelse ikke retter sig efter en afgørelse truffet af Ankestyrel-

sen, undlader at efterkomme pålæg om at foretage de fornødne sagsbehandlings-

skridt eller ikke træffer de fornødne afgørelser, jf. servicelovens § 65, stk. 1, pkt. 2,

kan det kommunale tilsyns såkaldte fogedfunktion være aktuel.

Fogedfunktionen indebærer, at det påhviler Statsforvaltningen at reagere, når en

kommune f.eks. nægter at efterleve en konkret bindende afgørelse fra Ankestyrelsen

eller undlader at efterkomme et pålæg efter servicelovens § 65, stk. 1, pkt. 2.

Statsforvaltningen kan i den forbindelse anvende tvangsbøder over for de ansvarlige

medlemmer af kommunalbestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens § 50 b.

Det kommunale tilsyn kan også være aktuelt i forhold til at påse lovligheden af en

kommunes generelle beslutninger, retningslinjer eller praksis vedrørende varetagelsen

af en opgave. Det gælder også området for udsatte børn og unge.

Det forudsætter bl.a., at der ikke er særlige klage- eller tilsynsmyndigheder, som kan

tage stilling til de samme generelle beslutninger, retningslinjer eller praksis, da det

kommunale tilsyn viger for eventuelle særlige tilsyns- og klagemyndigheder.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om hvilke sanktionsmuligheder der har været og er over for kommuner, der ikke lever op til deres forpligtelser over for anbragte børn, f.eks. børnefaglige undersøgelser, handleplaner, børnesamtaler, systematisk opfølgning og tilsyn, til social- og indenrigsministeren

Statsforvaltningen - og ministeriet som øverste tilsynsmyndighed - er tillagt forskel-

lige sanktionsmuligheder ved udøvelsen af det kommunale tilsyn.

Statsforvaltningen har mulighed for at annullere og suspendere en klart ulovlig kom-

munal beslutning, jf. kommunestyrelseslovens § 50 a, Statsforvaltningen kan anvende

tvangsbøder over for de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er ansvarlige for, at

kommunalbestyrelsen ikke udfører en foranstaltning, som den efter lovgivningen har

en klar pligt til at udføre, jf. kommunestyrelseslovens § 50 b, Statsforvaltningen kan

anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, som er ansvarligt for,

at kommunen er påført et tab, jf. kommunestyrelseslovens § 50 c, og Statsforvaltnin-

gen kan frafalde at anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem

mod indbetaling af erstatningsretlig bod, jf. kommunestyrelseslovens § 50 d.

Herudover kan et kommunalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesæt-

telse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde, jf.

kommunestyrelseslovens § 61. Det er anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal

rejses tiltale, og det er domstolene, der kan idømme en bøde.

Anvendelsen af sanktioner er dog ikke et mål i sig selv for hverken Statsforvaltnin-

gen eller ministeriet. Sanktionerne er et middel til at sikre, at kommunerne overholder

lovgivningen.

Tilsynssager afsluttes oftest ved en udtalelse fra Statsforvaltningen om lovligheden af

det, kommunen har gjort eller vil gøre. Det er i praksis i langt de fleste tilfælde til-

strækkeligt til at sikre, at kommunerne fremadrettet overholder lovgivningen. Statsfor-

valtningens oplysning om, at Statsforvaltningen siden 1. januar 2007 har anvendt

sanktioner i fem tilfælde, skal ses i lyset heraf. De fem tilfælde vedrører alle sagsom-

råder, som kan behandles som led i det kommunale tilsyn.

Statsforvaltningen har i to tilfælde foretaget annullation af en kommunal afgørelse i

medfør af § 50 a, stk. 1, pkt. 1. I et tilfælde har Statsforvaltningen foretaget midlertidig

suspension af en kommunal afgørelse i medfør af § 50 a, stk. 1, pkt. 2, og i et tilfælde

foretaget midlertidig suspension af en regional afgørelse efter samme bestemmelse.

Ved den daværende minister for børn, ligestilling, integration og sociale forholds be-

svarelse af SOU alm. del spørgsmål 487 den 18. august 2014 fremgik, at Statsforvalt-

ningen i et tilfælde havde foretaget annullation af en kommunal afgørelse og i to tilfæl-

de midlertidig suspension af en kommunal afgørelse. I forbindelse med besvarelsen af

det foreliggende spørgsmål har Statsforvaltningen imidlertid konstateret, at der - som

angivet i dette svar - er tale om to tilfælde af annullation og et tilfælde af midlertidig

suspension i forhold til kommunale afgørelser.

Statsforvaltningen har endelig i et tilfælde frafaldet sagsanlæg efter § 50 c med krav

om erstatning, mod at det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem indbetaler et

nærmere angivet beløb til pågældende kommune i medfør af § 50 d.

Statsforvaltningen har ikke siden 1. januar 2007 anvendt tvangsbøder i medfør af § 50

b. Statsforvaltningen har dog i perioden 2015-16 som led i fogedfunktionen i tre sager

henledt opmærksomheden på muligheden for at anvende tvangsbøder. De tre tilfælde

omhandlede kommuners manglende efterlevelse af afgørelser fra Ankestyrelsen. I de

tre tilfælde fulgte kommunerne efter Statsforvaltningens henvendelser op på afgørel-

serne, hvorfor der ikke var behov for at anvende tvangsbøder.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann

Bilag:

Bilag 1. Kopi af den daværende minister for børn, ligestilling, integration og sociale

forholds svar af 18. august 2014 på SOU alm. del spørgsmål 487.