Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1670739_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6419
Doknr.
392327
Dato
03-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 376 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 376:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun fremadrettet - ud over øget dataind-
samling - vil tage for at sikre, at lovgivningen vedr. anbragte børn efterleves i kommu-
nerne, og at lovgivningen virker efter hensigten? Spørgsmålet stilles på baggrund af
samrådet den 1. september 2016 om Rigsrevisionens beretning (21/2015) vedr. ind-
satsen over for anbragte børn, jf. SOU alm. del – samrådsspørgsmål P og Q.”
Svar:
Statsrevisorerne offentliggjorde den 9. august 2016 Rigsrevisionens undersøgelse af
indsatsen over for anbragte børn og unge.
Rigsrevisionens beretning indeholder to hovedkritikpunkter. For det første kritiseres
det, at der i undersøgelsesperioden har eksisteret et for stort et gab mellem lovens
krav og kommunernes praksis. Derudover kritiseres det, at Social- og Indenrigsmini-
steriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at der kan måles og dokumenteres
effekt at indsatsen over for anbragte børn.
For så vidt angår Rigsrevisionen kritik af kommunernes lovmedholdelighed bygger
denne primært på Ankestyrelsens praksisundersøgelser, der med data fra perioden
2006-2013, peger tilbage i tiden.
Der har været udfordringer med sagsbehandlingen på området for udsatte børn og
unge, og i de pågældende undersøgelser har kommunernes sagsbehandling i mange
tilfælde ikke været god nok. Det er mit indtryk, at man i kommunerne er meget op-
mærksomme på disse udfordringer, og at der arbejdes hårdt på at løse dem.
Kommunerne skal overholde lovgivningen, og fra centralt hold skal kommunerne der-
for også understøttes i at leve op til sagsbehandlingskravene. Det er baggrunden for,
at vi i satspuljekredsen har sat en række understøttende initiativer i gang målrettet
kommunernes udfordringer med sagsbehandlingen. Det drejer sig bl.a. om etablering
af Task Forcen, etablering af et ledernetværk, oprettelse af underretningsstatistikken
og en massiv efteruddannelsesindsats for sagsbehandlere.
Jeg mener, at der er igangsat relevante initiativer, der adresserer både ledelsesni-
veauet og socialrådgiverne i kommunerne. Initiativerne påvirker måden, der arbejdes
på over tid, og derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi giver de pågældende tiltag
tid til at virke. Jeg har derfor heller ikke planer om yderligere tiltag på nuværende tids-
punkt.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om, hvilke initiativer hun fremadrettet - ud over øget dataindsamling - vil tage for at sikre, at lovgivningen vedr. anbragte børn efterleves i kommunerne, og at lovgivningen virker efter hensigten, til social- og indenrigsministeren
1670739_0002.png
Samtidig skal kommunerne fortsat følges bl.a. gennem Ankestyrelsens praksisunder-
søgelser.
I forhold til anden del af Rigsrevisionen kritik, om manglende dokumentation af virk-
ning og effekt på området, vil jeg henvise til det målrettede arbejde med at forbedre
data og analyser på socialområdet, som jeg satte i gang, da jeg tiltrådte som Social-
og Indenrigsminister. Det er et arbejde, som vil bidrage til, at indsatserne på området i
højere grad bliver baseret på virkning og effekt.
Arbejdet sker blandt andet ved at udvikle, sanere og kvalitetssikre indsamlingen af
data på socialområdet i tæt samarbejde med interessenter og aktører. Derudover sker
arbejdet gennem analyser i bl.a. Socialpolitisk Redegørelse, som årligt følger op på
regeringens sociale mål og gør status for målgrupper, indsatser og resultater på soci-
alområdet.
Der er ikke tale om enkeltstående initiativer, der er afsluttet inden for en kort periode,
men derimod en længere proces, som vi løbende vil se resultater af.
Det er min opfattelse, at hvis vi skal lykkes med at forbedre området fremadrettet, er
det helt nødvendigt med et større fokus på virkning og effekt af de sociale indsatser.
Derfor er det også et arbejde, der kræver politisk vilje til at prioritere de virksomme og
langsigtede initiativer, fx i forbindelse med satspuljeforhandlingerne.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2