Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1662448_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6356
Doknr.
387782
Dato
08-09-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 371 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Spørgsmål nr. 371:
”Ministeren bedes redegøre for, hvad årsagen er til, at beskæftigelsestilskuddet
til kommunerne, jf. § 15.91.13 i finanslovforslaget for 2017, er faldet markant
ift. finansloven for 2016.”
Svar:
Kontoen
§ 15.91.13. Beskæftigelsestilskud til kommunerne
omfatter beskæftigelsestil-
skuddet til kommunerne som kompensation for kommunernes udgifter til dagpenge og
aktivering af forsikrede ledige. Siden 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til
dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. For kommunerne under ét finansieres
udgifterne hertil af et beskæftigelsestilskud fra staten.
Ændringer i størrelsen af det budgetterede tilskud ud i årene følger ændringerne i
skønnet over udviklingen i ledigheden baseret på seneste Økonomisk Redegørelse.
En lavere skønnet ledighed vil dermed føre til et lavere estimeret tilskud, der efterføl-
gende reguleres afhængigt af de faktiske udgifter.
Beskæftigelsestilskuddet består af to dele, som tilsammen sikrer fuld kompensation af
kommunernes udgifter på området:
1. Et grundtilskud, som svarer til:
Den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret op-
reguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau.
Regulering for ændringer i love og regler på de områder, der er omfat-
tet af beskæftigelsestilskuddet.
2.
Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen
mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter
for tilskudsåret.
Det foreløbige tilskud på 11,3 mia. kr. for 2017 og tilskuddet for overslagsårene er
således fastsat på baggrund af skønnet over udviklingen i ledigheden i Økonomisk
Redegørelse fra maj 2016. Af tabel 1 fremgår bevillingen fra 2017 til 2020.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om at redegøre for, hvad årsagen er til, at beskæftigelsestilskuddet til kommunerne, jf. § 15.91.13 i finanslovforslaget for 2017, er faldet markant ift. finansloven for 2016, til social- og indenrigsministeren
1662448_0002.png
Tabel 1
Bevilling på finanslovsforslaget for 2017
Mio. kr., 2017-pl.
§ 15.91.13. Beskæftigelsestilskud til kommunerne
2017
11.335,8
2018
10.952,2
2019
10.972,6
2020
10.972,6
Note: Udviklingen i udgifterne er baseret på skønnet over udviklingen i ledigheden i Finansministeriets Økonomisk Rede-
gørelse fra maj 2016.
Medio 2017 foretages en midtvejsregulering af det foreløbige tilskud for 2017. I 2018
foretages der en efterregulering af tilskuddet for 2017. Efterreguleringen baseres på
de faktiske kommunale udgifter til ordningen i 2017.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2