Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6208
Doknr.
387713
Dato
23-09-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 368 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 368:
”Vil ministeren indhente en fortrolig redegørelse vedrørende samværssag m.m., som
fremgår af SOU alm. del - bilagene 366 (fortroligt) og 373 (fortroligt), herunder en be-
skrivelse af hvilken hjælp far og søn har fået tilbudt i henhold til serviceloven?”
Svar:
Der henvises i spørgsmålet til bilag 366 og 373, der vedrører en konkret sag om sam-
vær og forældremyndighed. Jeg har forstået det sådan, at sagen enten behandles
eller har været behandlet i Statsforvaltningen og i en kommune.
Det er klage- og domstolssystemets opgave at efterprøve de faglige og juridiske vur-
deringer, der foretages i sager for Statsforvaltning og kommunerne, og eventuelt om-
gøre de afgørelser, som Statsforvaltningen eller kommunerne træffer, hvis der er
grundlag for det. Derfor mener jeg, at ministeriet som udgangspunkt alene bør indhen-
te redegørelser i enkeltsager, hvis vi kan uddrage generel læring af sagerne.
Der er, ud fra det der er gengivet i de fortrolige bilag, tale om en meget svær og ulyk-
kelig sag, men jeg finder ikke ud fra de oplysninger, der foreligger grundlag for at ind-
hente en redegørelse om sagen.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at ministeriet har besvaret henvendelser i den konkrete sag og
vejledt borgeren om lovgivningen på området.
Jeg kan desuden generelt oplyse, at kommunerne er ansvarlige for at yde støtte til
børn og unge samt deres familier, som har behov for særlig støtte. Hvis et barn eller
en ung antages at have behov for støtte, har kommunen pligt til at sikre, at der iværk-
sættes en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Undersøgel-
sen har til formål at afdække barnets og familiens ressourcer såvel som problemer, og
undersøgelsen skal som udgangspunkt være afsluttet, før der ydes særlig støtte. Der
kan dog iværksættes akut eller foreløbig støtte sideløbende med den børnefaglige
undersøgelse, hvis særlige forhold taler herfor.
Jeg kan også oplyse, at enhver, der oplever, at en kommune ikke iværksætter en til-
strækkelig indsats over for et udsat barn eller ung, har mulighed for at underrette An-
kestyrelsen. Ankestyrelsen har mulighed for af egen drift at gå ind i sager om udsatte
børn og unge og kan bl.a. pålægge en kommune at foretage de fornødne sagsbe-