Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6198
Doknr.
386612
Dato
06-09-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 367 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 367:
”Vil ministeren oplyse, om særlig adressebeskyttelse eksempelvis i forbindelse med
trusler om vold kan medføre, at der opstår problemer i forhold til henholdsvis indregi-
strering af motorkøretøjer, køb af løsøre på afdrag, herunder mobiltelefoner og opret-
telse af tv- og internetabonnementer?”
Svar:
Reglerne om særlig adressebeskyttelse blev indført i CPR-loven ved lov nr. 545 af 29.
april 2015. Iværksættelse af særlig adressebeskyttelse indebærer, at borgere, som
udsættes for trusler mod deres person i forbindelse med æresrelaterede eller samlivs-
relaterede konflikter, og som har en bopæl eller et fast opholdssted, registreres i Det
Centrale Personregister (CPR) som værende uden fast bopæl.
Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 145 (2014-15, 1. samling), Sektion
A, side 8) om lovforslagets administrative konsekvenser for borgeren fremgår bl.a., at
lovforslaget har positive konsekvenser for borgere, som kan komme i betragtning i
forhold til iværksættelse af den særlige adressebeskyttelse, fordi vedkommende ud-
sættes for alvorlige trusler i forbindelse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede
konflikter, idet forslaget går ud på at yde en bedre beskyttelse af borgerens faktiske
bopæl eller faste opholdssted.
Det fremgår også af bemærkningerne, at borgeren dog samtidig som følge af den
foreslåede beskyttelse vil kunne opleve visse ulemper. Der er herved peget på, at det
ikke vil være muligt via CPR at levere aktuelle adresseoplysninger til den pågælden-
des bank, forsikringsselskab, a-kasse m.v. Det fremgår ligeledes, at borgeren som
følge af registreringen som værende uden fast bopæl også vil kunne opleve problemer
med at oprette et abonnement på en mobiltelefon eller indgå en aftale om køb på af-
betaling, idet der i praksis i sådanne situationer som oftest stilles krav om en egentlig
bopælsadresse.
Særlig adressebeskyttelse vil således kunne medføre problemer af den beskrevne
karakter for borgeren. Det skal i den forbindelse tages i betragtning, at særlig adres-
sebeskyttelse har til formål at yde den bedst mulige beskyttelse af den faktiske adres-
se i forhold til borgere, som på grund af persontrusler befinder sig i en meget udsat
situation. Det bemærkes herved, at det har vist sig, at registrering af almindelig navne-
og adressebeskyttelse ikke altid er tilstrækkelig til at yde beskyttelse i forbindelse med
alvorligere æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter.