SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om at kommentere artiklen "Tvinges til lang skoledag: Frygter Anna vil skade sig selv" bragt på tv2oj.dk den 24. august 2016, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

14. september 2016

BILAG 1: Bidrag fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

En redegørelse for den i forhold til besvarelsen relevante lovgivning på folkeskoleområdet.

Generelt

Efter folkeskolelovgivningen er det kommunens ansvar at tilbyde alle elever et fyldestgørende under-

visningstilbud, hvis de ønskes optaget i folkeskolen.

Folkeskolelovens udgangspunkt er, at der gælder de samme regler for folkeskolens almen- og special-

undervisning i forhold til bl.a. fag og undervisningstid.

Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en

undervisning, der står mål hermed.

Det følger af både lovgivningen på folkeskoleområdet og for fritidstilbud, at optagelse i en skolefritids-

ordning eller i et fritidstilbud er frivillig.

Undervisningstid

Med reformen af folkeskolen har alle elever i folkeskolen og herunder også elever, der får specialunder-

visning, fået udvidet undervisningstiden.

Efter reglerne om undervisningstidens samlede længde skal elever i børnehaveklassen og på 1.-3. klasse-

trin på et skoleår have mindst 1.200 timer, eleverne på 4.-6. klassetrin skal have mindst 1.320 timer, og

eleverne på 7.-9. klassetrin skal have 1.400 timer.

Det svarer til gennemsnitligt henholdsvis 30, 33 og 35 timer om ugen – eller henholdsvis 6, 6,6 og 7

timer om dagen svarende til skoledage fra kl. 8.00-14.00, kl. ca. 8.00-14.30 og kl. 8.00-15.00, hvis alle

skoledage er lige lange. Undervisningstidens samlede længde består af tre elementer: Undervisning i

fagene, understøttende undervisning og pauser.

Undervisningstidens samlede længde må for ingen elever overstige 1.400 timer om året, svarende til

gennemsnitligt 35 timer om ugen eller 7 timer om dagen.

Elever med særlige behov og den længere skoledag

Folkeskolereformen har givet kommuner og skoler øgede muligheder for at tilpasse undervisningen til

elevernes forskellige behov.

Tiden til den understøttende undervisning og tid til mere bevægelse giver både almene folkeskoler og

specialskoler øgede muligheder for fx at arbejde med elevernes sociale kompetencer og for at imødegå

elevers udtrætning som følge af handicap ved fx at bruge tiden til den understøttende undervisning og

tiden til bevægelse til fysisk træning, afslapning og egentlig hvile.

Det øgede samarbejde mellem lærere og pædagoger skal også medvirke til, at skolerne kan tilbyde alle

elever en skoledag, der kan imødekomme deres forskellige behov.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om at kommentere artiklen "Tvinges til lang skoledag: Frygter Anna vil skade sig selv" bragt på tv2oj.dk den 24. august 2016, til social- og indenrigsministeren

14. september 2016

Mulighed for nedsættelse af undervisningstiden

Folkeskolelovgivningen har hverken før eller efter folkeskolereformen og lovændringen om inklusion

af elever i almenundervisningen indeholdt en generel mulighed for at nedsætte undervisningstiden for

elever med særlige behov i den almene undervisning eller i specialskoler og specialklasser.

I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b,

hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at

fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden

Denne mulighed for fravigelse har til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulig-

hed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Mulighed for nedsættelse af undervisningstiden for enkeltelever

Der er ikke en generel hjemmel i folkeskolelovgivningen til at fritage en elev fra et helt fag eller fra un-

dervisningen i folkeskolen, medmindre eleven får specialundervisning jf. nedefor. Manglende undervis-

ning og fritagelse for en obligatorisk prøve i folkeskolen kan betyde, at eleven mister sit retskrav på

optagelse på en ungdomsuddannelse.

Med folkeskolereformen er der givet mulighed for, at skolelederen kan tillade, at en elev i begrænset

omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statslig støttet

musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

Elever, der får specialundervisning

Det følger af bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-

stand, at undervisningstiden med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge læ-

geerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Det omfatter elever, der får specialunder-

visning i specialskoler og specialklasser eller får støtte i almenundervisningen i mindst 9 ugentlige timer.

Elever, der får specialundervisning, vil også kunne fritages for fag – dog ikke dansk og matematik. Hvis

en elev fritages for et fag, skal der gives anden undervisning i stedet.

Sygeundervisning

Sygdom er lovligt forfald. Sygdom kan være kronisk og/eller strække sig over en længere periode, hvor

eleven ikke er i stand til at deltage i hele skoledagen. Er der tvivl om, hvorvidt eleven på grund af syg-

dom eller lignende er forhindret i at deltage i almindelig skolegang, kan skolens leder forlange en udta-

lelse herom fra den kommunale sundhedstjeneste, eventuelt en lægeerklæring.

Ved sygdom, og herunder kortvarig sygdom, skal skolen iværksætte sygeundervisning i det omfang, det

er nødvendigt. Der ligger et væsentligt skøn i reglerne om sygeundervisning i forhold til om og i givet

fald, hvor meget sygeundervisning der skal iværksættes. Derfor vil der i praksis være enkelte elever, der

på grund af sygdom har en kortere skoledag.

Lov om inklusion af elever i den almindelige undervisning (ændring af folkeskoleloven)

14. september 2016

Ændringen af folkeskoleloven (lov nr. 379 af 28. april 2012) blev vedtaget af et bredt flertal i Folketin-

get med det formål, at flere elever med særlige behov skal kunne indgå i den almene undervisning i fol-

keskolen. Lovændringen ændrede afgrænsningen af specialundervisning til kun at omfatte undervisning

i specialskoler og specialklasser og støtte i almenklassen i mindst ni ugentlige timer.

Lovændringen har ved den nye afgrænsning af omfanget af støttetimer givet kommuner og skoler mu-

lighed for større fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen og tilpasningen af støtten til elever med

særlige behov.

Lovændringen betyder, at skolen skal imødekomme elevernes særlige behov gennem tilrettelæggelsen af

almenundervisningen. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at for at understøtte, at elevers

udvikling og læring i videst mulig omfang finder sted i almenundervisningen, kan der anvendes under-

visningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning, og der kan efter kommunens afgø-

relse anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter.

Det følger endvidere af lovændringen (§ 3a), at elever, der har brug for støtte, og som ikke alene kan

understøttes af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning

eller anden faglig støtte.

Lovændringen har ikke ændret på, at elever med omfattende behov for støtte fortsat skal have den for-

nødne støtte i en specialskole eller specialklasse.

Lovændringen skal understøtte en politisk målsætning om, at flere elever skal modtage undervisning

inden for den almindelige folkeskole med den nødvendige støtte og tilpasning.

Fritidsordninger og fritidstilbud

Fritidshjem er et tilbud til børn i skolealderen. Det er kommunalbestyrelsens opgave at sørge for, at der

er det nødvendige antal pladser i fritidshjem. Det nødvendige antal pladser vurderes i forhold til øvrige

tilbud, der indholdsmæssigt kan dække behovet for pladser, eksempelvis skolefritidsordninger (SFO’er)

efter folkeskoleloven.

Der er ikke i forbindelse med inklusionsloven sket ændringer i lovgivningen i forhold til skolefritids-

ordninger og fritidstilbud.

De fysiske, psykiske og æstetiske rammer i fritidshjem skal understøtte børnenes trivsel, udvikling og

læring, og fritidshjemmene skal indeholde såvel pædagogisk tilrettelagte aktiviteter såvel som børnenes

selvvalgte aktiviteter.

Der skal i fritidshjem være opmærksomhed på de børn, der i en kortere eller længere periode har brug

for en særlig voksenindsats.

Både skolefritidsordninger og fritidshjem skal tilbyde børn med særlige behov den nødvendige støtte,

for at de kan deltage i fritidstilbuddet, hvis de ønskes optaget.