SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om at kommentere artiklen "Tvinges til lang skoledag: Frygter Anna vil skade sig selv" bragt på tv2oj.dk den 24. august 2016, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2016 - 6187

Doknr.

387622

Dato

23-09-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26.august 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 365 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 365:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Tvinges til lang skoledag: Frygter Anna vil skade

sig selv" bragt på tv2oj.dk den 24. august 2016 og samtidig redegøre for sin holdning

til problemstillingen, at en svært handicappet pige ifølge en afgørelse fra Århus Kom-

mune med henvisning til inklusionsloven tvinges til at blive i sin skoles SFO til kl.

16.00 imod forældrenes vurdering om, hvad der er bedst for deres datter?”

Svar:

Artiklen handler om en familie, som er bekymret for deres handicappede datter, fordi

kommunen ifølge artiklen og med henvisning til inklusionsloven har besluttet, at pigen

skal være længere tid i skole/SFO end før. Reglerne om inklusion hører under Mini-

steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, hvilket jeg vender tilbage til nedenfor.

Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at det er et klart kommunalt ansvar at sikre, at

børn med handicap og deres familier får den hjælp og støtte, de har brug for, ud fra en

konkret og individuel vurdering af det enkelte barns ressourcer og behov.

Indsatsen skal selvfølgelig ligge inden for rammerne af lovgivningen, uanset om hjæl-

pen gives efter den sociale lovgivning, efter Undervisningsministeriets regler eller efter

andre regelsæt. Kommunen har samtidig pligt til at sikre, at hjælpen er sammenhæn-

gende og koordineret, også selv om tilrettelæggelsen af hjælpen involverer forskellige

forvaltningsgrene i kommunen.

Den problemstilling, som beskrives i artiklen, handler om, hvilke krav kommunen kan

stille til, at et barn har lange dage i skolen eller – som i det konkrete tilfælde – i SFO.

Disse forhold reguleres i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings regelsæt.

Jeg har derfor fået en beskrivelse af den del af Undervisningsministeriets regelsæt,

som handler om undervisningstid, fritidsordninger mv – også for børn med behov for

særlig støtte, herunder børn med handicap.

Den samlede redegørelse er vedlagt som bilag til dette svar, men her gengives de

dele, som jeg mener, har den største relevans for netop den problemstilling, der rejses

i artiklen:

”Undervisningstid: Med reformen af folkeskolen har alle elever i folkeskolen og her-

under også elever, der får specialundervisning, fået udvidet undervisningstiden.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om at kommentere artiklen "Tvinges til lang skoledag: Frygter Anna vil skade sig selv" bragt på tv2oj.dk den 24. august 2016, til social- og indenrigsministeren

Efter reglerne om undervisningstidens samlede længde skal elever i børnehaveklas-

sen og på 1.-3. klassetrin på et skoleår have mindst 1.200 timer, eleverne på 4.-6.

klassetrin skal have mindst 1.320 timer, og eleverne på 7.-9. klassetrin skal have

1.400 timer.

<..>

Undervisningstidens samlede længde må for ingen elever overstige 1.400 timer om

året, svarende til gennemsnitligt 35 timer om ugen eller 7 timer om dagen.

Elever med særlige behov og den længere skoledag:

Folkeskolereformen har givet

kommuner og skoler øgede muligheder for at tilpasse undervisningen til elevernes

forskellige behov.

Tiden til den understøttende undervisning og tid til mere bevægelse giver både alme-

ne folkeskoler og specialskoler øgede muligheder for fx at arbejde med elevernes

sociale kompetencer og for at imødegå elevers udtrætning som følge af handicap ved

fx at bruge tiden til den understøttende undervisning og tiden til bevægelse til fysisk

træning, afslapning og egentlig hvile.

<..>

Mulighed for nedsættelse af undervisningstiden:

Folkeskolelovgivningen har hver-

ken før eller efter folkeskolereformen og lovændringen om inklusion af elever i almen-

undervisningen indeholdt en generel mulighed for at nedsætte undervisningstiden for

elever med særlige behov i den almene undervisning eller i specialskoler og special-

klasser.

I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskole-

lovens § 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervis-

ningstiden. Denne mulighed for fravigelse har til hensigt at understøtte elevernes fag-

lige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte

klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Der er ikke en generel hjemmel i folkeskolelovgivningen til at fritage en elev fra et helt

fag eller fra undervisningen i folkeskolen, medmindre eleven får specialundervisning jf.

nedenfor.

<…>

Elever, der får specialundervisning:

Det følger af bekendtgørelsen om folkeskolens

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, at undervisningstiden med

forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke

tillader gennemførelse af fuld undervisning. Det omfatter elever, der får specialunder-

visning i specialskoler og specialklasser eller får støtte i almenundervisningen i mindst

9 ugentlige timer.

Elever, der får specialundervisning, vil også kunne fritages for fag – dog ikke dansk og

matematik. Hvis en elev fritages for et fag, skal der gives anden undervisning i stedet.

<…>

Fritidsordninger og fritidstilbud:

Fritidshjem er et tilbud til børn i skolealderen. Det

er kommunalbestyrelsens opgave at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser

i fritidshjem.

<..>

Det følger af både lovgivningen på folkeskoleområdet og for fritidstilbud, at optagelse i

en skolefritidsordning eller i et fritidstilbud er frivillig.

Der er ikke i forbindelse med inklusionsloven sket ændringer i lovgivningen i forhold til

skolefritidsordninger og fritidstilbud.

<…>”

Som det fremgår af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling redegørelse,

følger det både af lovgivningen på folkeskoleområdet og for fritidstilbud, at optagelse i

en skolefritidsordning eller i et fritidstilbud er frivillig. Dette er der ikke blevet ændret på

efter, at folkeskoleloven er blevet revideret som konsekvens af vedtagelsen af lov-

forslaget om inklusion af elever i den almindelige undervisning (inklusionsloven).

Omvendt indeholder folkeskoleloven, som jeg læser det, ret klare retningslinjer for

selve skoledagens længde og for mulighederne for nedsættelse af undervisningstiden

– også for børn og unge med behov for særlig støtte. Folkeskolelovgivningen fastlæg-

ger også rammerne for den hjælp og støtte, børn med særlige behov skal have i sko-

len, så skoletilbuddet bliver tilpasset det enkelte barns ressourcer og behov. Da disse

forhold hører under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområde,

er det helt naturligt, at de reguleres i dette ministeriums lovgivning.

En stor del af barnets og familiens behov for hjælp og støtte i hverdagen uden for

skoletid vil til gengæld skulle gives efter serviceloven, som jo hører under mit eget

ministerområde. Det gælder også hjælp efter servicelovens § 42, som nævnes i artik-

len. Efter denne bestemmelse skal kommunerne yde hjælp til dækning af tabt arbejds-

fortjeneste til forældre, der forsørger og passer et barn med betydelig og varigt nedsat

funktionsevne, hvis det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at

barnet passes i hjemmet af mor eller far.

Af vejledningen til bestemmelsen fremgår det, at der kan ydes hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet eller den unge er i dagtilbud eller skole nogle

timer om dagen eller om ugen. Det kan f.eks. være, fordi barnet hurtigt bliver træt og

derfor ikke kan være i dagtilbuddet en hel dag, eller hvor det må vurderes fra dag til

dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole på grund af sygdom eller smerte.

Der er altså ingen krav i serviceloven om, hvor lang tid et barn med handicap skal gå i

skole eller i SFO, for at forældrene kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

eller anden støtte efter serviceloven. Tværtimod skal afgørelser om hjælp til børn med

handicap efter serviceloven altid træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af

det enkelte barns og families behov og ressourcer.

I den samlede vurdering af barnets behov og ressourcer bør indgå overvejelser om,

hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for barnets eller den unges deltagelse i

undervisning og fritidstilbud. Da den sociale lovgivning som nævnt ikke indeholder

retningslinjer for fastlæggelse af skoledagens længde, bør vurderingen heraf ske i tæt

dialog med skoleforvaltningen.

Det er således, også i sager om hjælp og støtte til børn med handicap, den enkelte

kommunes ansvar at sikre, at enhver afgørelse er velbegrundet og baseret på et vel-

oplyst og fyldestgørende grundlag – også selv om der er tale om afgørelser, der invol-

verer forskellige forvaltningsgrene i kommunen.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann

Bilag:

Bilag 1: Bidrag fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling