Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1663129_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6021
Doknr.
389377
Dato
12-09-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 19. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 363 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 363:
Ministeren bedes redegøre for, om der i forhold til andre satspuljeordninger har været
lignende sager eller overvejelser som dem, der er gået forud for beslutningen om at
genudmelde Udviklingspuljen, jf. finanslovens § 15.75.75.90. I bekræftende fald bedes
ministeren redegøre for, hvordan man har håndteret det.
Svar:
Forud for genudmeldingen af Udviklingspuljen var ministeriet blevet opmærksom på,
at der var uklarhed om hjemlen til at udbetale tilskud fra i alt 15 puljer i 2016, herunder
Udviklingspuljen. For alle 15 puljer har der været foretaget en juridisk gennemgang og
vurdering med henblik på at løse denne problemstilling.
For 14 puljer, dvs. alle med undtagelse af Udviklingspuljen, var der givet et juridisk
bindende tilsagn, og det var muligt at løse hjemmelsproblemet for 2016 via et akstyk-
ke med Finansudvalgets tilslutning. For de 14 puljer, hvor tilskuddet for 2016 er fastsat
via akstykke, fremgår en eventuel støtte i 2017 direkte på finansloven.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann