Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1661921_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6003
Doknr.
384214
Dato
07-09-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 357 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål nr. 357:
”Mener ministeren, at det kan være hensigtsmæssigt, at en navne- og adressebeskyt-
telse er gældende, indtil borgeren selv aktivt begærer beskyttelsen ophævet, således
at udsatte personer – f.eks. voldsramte kvinder – i uoverskuelige livssituationer ikke
pludselig oplever, at beskyttelsen udløber?”
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 355.
Det kan tilføjes, at det ved lov nr. 545 af 29. april 2015 om ændring af lov om Det Cen-
trale Personregister med virkning fra den 1. maj 2015 blev muligt at tildele særlig
adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler mod deres person i forbin-
delse med æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter. Loven indebærer, at tru-
ede borgere omfattet af målgruppen – som har en bopæl eller et fast opholdssted, og
som efter en konkret vurdering må anses for at have et særligt behov for adressebe-
skyttelse – kan registreres som værende uden fast bopæl i CPR. Det er politiet, der
træffer afgørelse om iværksættelse af særlig adressebeskyttelse. Beskyttelsen er ikke
tidsbegrænset, men ophæves efter meddelelse fra politiet eller borgeren selv.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann