Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6003
Doknr.
384189
Dato
07-09-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 356 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål nr. 356:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt myndighederne i god tid udtrykkeligt gør borgere,
der efter eget ønske er omfattet af navne- og adressebeskyttelse, opmærksom på, at
beskyttelsen er ved at udløbe, så borgerne sikres imod pludselig at stå uden denne
beskyttelse, selv om de mener, den fortsat er nødvendig?”
Svar:
Efter § 28, stk. 1, i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013), er det
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der behandler anmodninger om registre-
ring af navne- og adressebeskyttelse i CPR.
Det er i § 13 i bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006 om folkeregistrering
m.v. fastsat, at en person, der anmoder om navne- og adressebeskyttelse, skal oply-
ses om rækkevidden heraf, herunder at beskyttelsen bortfalder efter 1 år, hvis der ikke
inden dette tidspunkt er fremsat ønske om forlængelse, medmindre kommunalbesty-
relsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyttelse for længere end et år.
Borgeren bliver således allerede ved sin anmodning om navne- og adressebeskyttelse
i CPR gjort opmærksom på, at beskyttelsen vil bortfalde efter et år, hvis den ikke for-
længes.
Det er ikke reguleret i CPR-lovgivningen, hvorvidt kommunalbestyrelsen umiddelbart
inden udløbet af beskyttelsesperioden skal erindre borgeren om, at beskyttelsen udlø-
ber, men ministeriet er bekendt med, at hovedparten af kommunerne til behandlingen
af sager om navne- og adressebeskyttelse anvender en digital selvbetjeningsløsning,
som giver mulighed for automatisk at fremsende en påmindelse til borgeren, eksem-
pelvis via Digital Post, inden beskyttelsens udløb.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann