Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1661833_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 5867
Doknr.
383921
Dato
06-09-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 352 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 352:
"Vil ministeren kommentere problemstillingen beskrevet i SOU alm. del - bilag 362
(fortroligt bilag) og oplyse, hvilke muligheder plejefamilier har for at hjemmetræne et
plejebarn og modtage støtte hertil?"
Svar:
Det er vigtig indledningsvis at gøre klart, at plejeforældre generelt har en anden stilling
i serviceloven end forældre med del i forældremyndigheden. Plejeforældre varetager
således en omsorgsmæssig opgave efter aftale med kommunen som led i en indsats
om særlig støtte til et barn eller en ung. Plejeforældre modtager vederlag herfor, som
også kan dække eventuel tabt arbejdsfortjeneste.
Det afspejler sig også i servicelovens § 32 a om hjemmetræning. Det følger af denne
bestemmelse, at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at forældre til børn med
varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan hjemmetræne deres
børn. Tilladelse forudsætter, at en række betingelse er opfyldt, herunder at hjemme-
træningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekommer barnets
eller den unges behov.
Reglerne i § 32 a gælder kun forældre med del i forældremyndigheden. Plejeforældre
kan således ikke hjemmetræne deres børn eller modtage støtte her til efter reglerne i
servicelovens § 32 a. Jeg kan dog oplyse, at det ikke betyder, at træningsaktiviteter
for et barn anbragt i familiepleje ikke kan komme på tale. Det vil i imidlertid skulle ske
efter reglerne om særlig støtte i servicelovens kapitel 11.
Når en kommune træffer afgørelse om særlig støtte, skal det ske ud fra hensynet til
barnets bedste og på baggrund af en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold,
herunder udvikling og sundhed. Hvis kommunen fx som led i den børnefaglige under-
søgelse vurderer, at barnet skal anbringes i familiepleje, og at barnet derudover har
brug for behandling i form af træningsaktiviteter i plejefamiliens hjem, så kan kommu-
nen træffe afgørelse om det.
Hvis en afgørelse om træning af barnet hos plejefamilien betyder, at en plejeforælder
er nødt til at gå hjemme, eller der er behov for særligt udstyr, så kan plejefamilien blive
kompenseret i den aftale om opgaver og honorar, som de indgår med kommunen.
Plejeforældre kan selvfølgelig altid henvende sig til kommunen, hvis de ønsker at drøf-
te den pleje eller eventuelle træning, som barnet får.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om at kommentere problemstillingen beskrevet i SOU alm. del - bilag 362 (fortroligt bilag), til social- og indenrigsministeren
1661833_0002.png
Når kommunen træffer afgørelse om særlig støtte til børn og unge, kan sagens parter
klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Plejeforældre er ikke part i sagen og kan der-
for ikke klage. Men det er vigtigt for mig at understrege, at plejeforældre altid har mu-
lighed for at henvende sig til Ankestyrelsen, hvis de mener, at barnet ikke får den støt-
te, som han eller hun har brug. Ankestyrelsen kan så tage sagen op af egen drift, hvis
de vurderer, der grund til det.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
[Bilag:]
SOU alm. del – bilag 632 (fortroligt bilag).
2