Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 5815
Doknr.
381693
Dato
30-08-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 351 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 351:
”Hvilke overvejelser gør ministeren sig i forhold til at bruge underretningsstatistikken
til kommunerne om udsatte børn og unge til at forbedre indsatsen over for anbragte
børn, jf. Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for anbragte børn (august
2016)?
Spørgsmålet bedes besvaret forud for besvarelsen af SOU alm. del - samrådsspm. P
og Q.”
Svar:
Rigsrevisionens beretning viser behovet for en mere systematisk og tættere opfølg-
ning på initiativer og indsatser, der iværksættes. Jeg mener, at nøglen til at løse de
udfordringer, der er på området i dag, blandt andet ligger i at følge virkningen af ind-
satserne i familien tættere ude i kommunerne og på nationalt niveau at følge området
tættere. Det kræver viden om, hvad der virker, og derfor skal vi bygge videre på de
tiltag, som regeringen har taget, med bl.a. målene for social mobilitet og socialpolitisk
redegørelse.
Underretningsstatistikken er alene en statistik, og giver os derfor ikke viden om, hvor-
vidt de børn, der underrettes om, er dem, der har behov for støtte. Men underret-
ningsstatistikken kan give os en vigtig viden i forhold til fx kommunale forskelle eller
forskelle blandt faggrupper i, hvor tit der underrettes. Denne viden forbedrer drøftel-
serne om, hvad der for kommunerne og staten kan være behov for at dykke mere ned
i, eller hvor der er behov for særlige initiativer.
Både kommuner og organisationer har da også anvendt statistikken til at reflektere
over deres egen praksis, ligesom de drøftelser, vi havde i Social- og Indenrigsudvalget
i foråret gav mig anledning til at beslutte at bede Ankestyrelsen undersøge nærmere,
hvad der kan begrunde forskellene kommunerne imellem, herunder hvorfor nogle
kommuner har mange underretninger, mens andre kommuner har færre. På den bag-
grund mener jeg, at Underretningsstatistikken er én af de vigtige kilder til viden, som vi
skal anvende aktivt, når vi udvikler socialpolitikken i kommunerne og i staten.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann