Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1658118_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016-5506
Doknr.
382499
Dato
23-08-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. juli 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 347 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 347:
”
Ministeren bedes fremsende en opgørelse for kommuner med stort strukturelt
underskud over:
- mistede indtægter i årene 2012 til og med 2015, der kan henføres til et falden-
de befolkningstal ved uforandret beskatningsprocent.
- mistede indtægter, der kan henføres til et vigende beskatningsgrundlag pr.
indbygger.”
Svar:
I spørgsmålet anmodes der om en opgørelse af de mistede indtægter, som kan henfø-
res til kommunernes faldende indbyggertal for kommuner med et stort strukturelt un-
derskud.
I tabel 1 nedenfor er vist en oversigt over de samlede indtægter pr. indbygger fra skat,
tilskud og udligning for de 10 kommuner med det højeste strukturelle underskud pr.
indbygger i 2017, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 346.
I perioden 2012-2016 har 7 af disse 10 kommuner haft faldende indbyggertal. Det er
dog ikke muligt at foretage en mere konkret opgørelse af en kommunes mistede ind-
tægter som følge af faldende indbyggertal. Generelt må det bemærkes, at færre ind-
byggere i en kommune vil give anledning til lavere kommunale udgifter til daginstituti-
oner, skoler, ældreomsorg mv. og tilsvarende lavere indtægter fra skat, tilskud og
udligning. Både udgifts- og indtægtssiden vil afhænge af de konkrete personers al-
dersfordeling, indkomstforhold mv.
Det kan i øvrigt bemærkes, at der i udligningssystemet tages særligt hensyn til kom-
muner med faldende indbyggertal. I opgørelsen af det kommunale udgiftsbehov indgår
der et kriterium for faldende indbyggertal med henblik på at tage hensyn til udfordrin-
gerne for disse kommuner. Kommunerne forudsættes i den situation at skulle tilpasse
kapaciteten til den lavere efterspørgsel efter kommunale tilbud, men det kan være
vanskeligt at tilpasse strukturen på daginstitutionsområdet, skoleområdet mv. i takt
med det faldende behov. Kriteriet for faldende indbyggertal medvirker til at kompense-
re disse kommuner for eventuelle højere enhedsomkostninger i tilpasningsperioden.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 347: MFU spm. om opgørelse over mistede indtægter i årene 2012 til og med 2015, der kan henføres til et faldende befolkningstal ved uforandret beskatningsprocent i kommuner med stort strukturelt underskud, til social- og indenrigsministeren
1658118_0002.png
Tabel 1
Samlede indtægter pr. indbygger fra skat, tilskud og udligning for de 10 kommuner med det højeste
strukturelle underskud pr. indbygger i 2017.
Kommune
2012
2013
2014
2015
2016
Vækst 2012-
2016, pct.
Lolland
Ishøj
Langeland
Brøndby
Læsø
Tønder
Morsø
Guldborgsund
Albertslund
Bornholm
Gennemsnit for de
10 kommuner
71.789
73.718
67.329
70.658
66.435
59.495
61.670
60.266
70.364
62.336
72.946
74.038
68.520
72.038
68.849
61.069
62.043
62.148
71.150
63.328
73.080
74.964
68.328
72.767
68.394
61.897
62.784
63.184
72.563
63.010
72.779
73.820
67.733
73.654
68.232
61.725
63.216
62.615
72.512
63.175
74.507
74.999
69.557
74.921
69.343
63.239
64.982
64.592
74.462
65.315
3,8
1,7
3,3
6,0
4,4
6,3
5,4
7,2
5,8
4,8
65.573
66.818
67.443
67.327
69.095
5,4
Hele landet
58.480
59.358
59.997
59.565
60.599
3,6
Kilde: Kommunale regnskaber og budgetter og Kommunal udligning og generelle tilskud 2012, 2013, 2014,
2015 og 2016.
Som det fremgår af tabel 1, har disse 10 kommuner i hele perioden haft indtægter pr.
indbygger, der er højere end landsgennemsnittet. Gennemsnitligt set har de 10 kom-
muner også i perioden haft en højere vækst i indtægterne pr. indbygger end gennem-
snittet for hele landet.
De relativt høje indtægter i disse kommuner skyldes i vidt omfang, at disse kommuner
modtager forholdsvis høje indtægter fra udligningssystemet som følge af deres store
strukturelle underskud.
I den anden del af spørgsmålet anmodes der om en opgørelse af de mistede indtæg-
ter, der kan henføres til et vigende beskatningsgrundlag pr. indbygger. I tabel 2 er på
den baggrund vist beskatningsgrundlaget pr. indbygger for de nævnte kommuner.
2
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 347: MFU spm. om opgørelse over mistede indtægter i årene 2012 til og med 2015, der kan henføres til et faldende befolkningstal ved uforandret beskatningsprocent i kommuner med stort strukturelt underskud, til social- og indenrigsministeren
1658118_0003.png
Tabel 2
Beskatningsgrundlag pr. indbygger for de 10 kommuner med det højeste strukturelle underskud pr.
indbygger i 2017.
Kommune
2012
2013
2014
2015
2016
Vækst 2012-
2016 pct.
Lolland
Ishøj
Langeland
Brøndby
Læsø
Tønder
Morsø
Guldborgsund
Albertslund
Bornholm
Gennemsnit for
de 10 kommu-
ner
162.302
168.828
170.970
172.254
174.525
8,0
146.821
151.726
150.379
165.413
144.234
145.075
142.038
146.290
158.931
140.390
147.837
155.836
153.057
171.753
160.162
145.602
142.500
151.050
164.965
148.985
149.954
158.497
155.103
173.163
170.023
150.559
148.698
153.094
166.130
152.375
154.284
155.680
160.294
172.268
174.556
151.312
152.460
156.144
168.529
156.732
157.317
155.048
160.535
172.648
182.058
156.266
155.333
160.065
169.094
159.196
7,1
2,2
6,8
4,4
26,2
7,7
9,4
9,4
6,4
13,4
Hele landet
162.784
172.301
175.252
178.139
181.942
11,8
Kilde: Kommunal udligning og generelle tilskud 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016.
Som det fremgår af tabellen, har alle 10 kommuner haft en vækst i beskatningsgrund-
laget pr. indbygger i perioden. Den gennemsnitlige vækst har dog været lidt lavere
end landsgennemsnittet. Forskelle i beskatningsgrundlag pr. indbygger bliver i vidt
omfang udlignet, og som det fremgik af tabel 1 ovenfor, har disse kommuner i den
nævnte periode haft en højere vækst i de samlede indtægter fra skat, tilskud og udlig-
ning end landsgennemsnittet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
3