Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1658116_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016-5506
Doknr.
382497
Dato
23-08-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. juli 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 346 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 346:
”
Ministeren bedes for kommuner med stort strukturelt underskud (dvs. Lolland,
Langeland m.fl.) fremsende en opgørelse for årene 2012 til og med 2015 over:
- De beregnede sociale udgiftsbehov i henhold til tilskuds- og udligningssyste-
met i de pågældende kommuner.
- De faktiske sociale udgifter i de pågældende kommuner.”
Svar:
I tilskuds- og udligningssystemet opgøres det kommunale udgiftsbehov som summen
af to delopgørelser: 1) det aldersbestemte udgiftsbehov og 2) det socioøkonomiske
udgiftsbehov.
Det er ikke i udligningssystemet forudsat, at de to dele af udgiftsbehovet skal afspejle
bestemte typer af kommunale udgifter, men at de tilsammen skal afspejle det samlede
udgiftspres, som en kommune er udsat for. Det socioøkonomiske udgiftsbehov skal
således afspejle, i hvilket omfang socioøkonomiske forhold hos kommunens indbyg-
gere har betydning for forskelle i kommunernes udgifter bredt set til både overførsler,
det specialiserede socialområde, folkeskolen, dagtilbud, administration osv.
I udligningsloven er det fastsat, at hver af de to typer af udgiftsbehov opgøres, så de
udgør en fastsat andel af de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter. Dog
således, at andelen, der udgør kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov årligt
øges med ¼ procentpoint.
I 2012 udgjorde det socioøkonomiske udgiftsbehov på den baggrund 31,25 pct. af de
samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter, svarende til ca. 99,7 mia. kr.,
mens det i 2015 udgjorde 32,0 pct., svarende til ca. 107,0 mia. kr.
Det samlede socioøkonomiske udgiftsbehov beregnes fordelt på kommunerne ud fra
et såkaldt socioøkonomisk indeks, der aktuelt opgøres ud fra 14 kriterier. Det socio-
økonomiske udgiftsbehov beregnes ud fra det socioøkonomiske indeks, kommunens
indbyggertal og det gennemsnitlige socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger for
hele landet.
Det socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres i juni måned i året forud for tilskudsåret
med henblik på at indgå i Social- og Indenrigsministeriets udmelding af tilskud og ud-
ligning til kommunerne for det kommende år. I juni 2016 er det socioøkonomiske ud-
giftsbehov for 2017 således opgjort.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 346: MFU spm. om opgørelse over sociale udgiftsbehov i henhold til tilskuds- og udligningssystemet i kommuner med stort strukturelt underskud, til social- og indenrigsministeren
1658116_0002.png
I tabel 1 nedenfor er for perioden 2012-2017 vist de beregnede socioøkonomiske ud-
giftsbehov for de 10 kommuner, der i 2017 har de højeste strukturelle underskud pr.
indbygger.
Tabel 1
Socioøkonomisk udgiftsbehov 2012-2017 for de 10 kommuner med det højeste strukturelle underskud
pr. indbygger i 2017 mio. kr.
Kommune
Lolland
Ishøj
Langeland
Brøndby
Læsø
Tønder
Morsø
Guldborgsund
Albertslund
Bornholm
2012
1.374
640
311
1.003
37
787
452
1.251
795
846
2013
1.356
635
312
1.023
40
820
449
1.326
777
894
2014
1.308
650
301
1.039
37
822
444
1.341
779
838
2015
1.295
670
296
1.075
37
834
452
1.351
798
846
2016
1.311
693
310
1.125
38
856
465
1.414
816
889
2017
1.381
717
335
1.154
42
890
484
1.476
806
918
Hele landet
99.688
103.204
104.226
107.038
110.561
112.843
Anm.: Det strukturelle underskud er i udligningssystemet opgjort som forskellen mellem en kommunes poten-
tielle skatteindtægter ved et gennemsnitlig beskatningsniveau og kommunen samlede beregnede ud-
giftsbehov.
Kilde: Kommunal udligning og generelle tilskud 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017.
I tabel 2 er vist de socioøkonomiske indeks for de samme kommuner. Indekset er
uafhængigt af de samlede kommunale udgifter og af kommunernes indbyggertal i de
enkelte år og er derfor sammenligneligt mellem kommuner og over år. Det bemærkes
dog, at der med virkning fra 2013 er sket ændringer i reglerne om opgørelsen af det
socioøkonomiske udgiftsbehov.
Tabel 2
Socioøkonomisk indeks 2012-2017 for de 10 kommuner med det højeste strukturelle underskud pr.
indbygger i 2017. Hele landet = 100.
Kommune
Lolland
Ishøj
Langeland
Brøndby
Læsø
Tønder
Morsø
Guldborgsund
Albertslund
Bornholm
2012
169,0
171,4
131,5
164,5
109,1
112,5
117,7
112,8
159,5
114,3
2013
165,1
162,2
129,8
161,9
116,8
114,9
114,1
117,5
150,2
118,7
2014
161,4
164,5
126,9
162,5
111,5
115,9
114,0
119,3
150,1
112,3
2015
159,5
161,9
124,0
162,5
110,6
116,0
114,5
117,9
150,7
112,4
2016
158,7
159,3
126,9
163,2
110,6
117,0
115,9
120,7
149,4
116,0
2017
166,1
160,6
136,1
164,3
116,7
120,1
120,1
123,7
146,3
117,9
Hele landet
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
Anm.: Det bør bemærkes, at opgørelsen af det socioøkonomiske indeks blev ændret med virkning fra 2013.
Kilde: Kommunal udligning og generelle tilskud 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017.
2
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 346: MFU spm. om opgørelse over sociale udgiftsbehov i henhold til tilskuds- og udligningssystemet i kommuner med stort strukturelt underskud, til social- og indenrigsministeren
1658116_0003.png
I den anden del af spørgsmålet anmodes der om en opgørelse af de faktiske sociale
udgifter i de pågældende kommuner. Det skal imidlertid bemærkes, at der ikke findes
en entydig afgrænsning af de sociale udgifter.
I nogle sammenhænge vil det fx både være overførselsområdet og det specialiserede
socialområde, som vil blive anset som sociale udgiftsområder. Udgifterne på det spe-
cialiserede socialområde er dog ikke mulige at opgøre entydigt for de enkelte kommu-
ner. Det skal ses på baggrund af, at det ikke er muligt fuldt ud at adskille en række
udgifter til handicapområdet fra ældreområdet i den kommunale kontering.
Men det bemærkes også, at der i det hele taget er udgifter på flere udgiftsområder,
som kan afhænge af socioøkonomiske forhold hos befolkningen. Som det fremgår, er
der derfor heller ikke forudsat, at være en fast afgrænset del af kommunernes udgifter,
som det socioøkonomiske udgiftsbehov direkte kan sammenholdes med.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
3