Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1656927_0001.png
Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato:25. april 2014
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
Ansvarlig: MET
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af2. april
2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr. 314(SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU)
Peter Skaarup (DF).
Sagsnr.2014 - 3275
Spørgsmål nr. 314:
”Ministeren bedes oplyse, hvorledes MultifunC-konceptet og MultifunC-
institutionerne i Danmark med pædagogik, der skal hjælpe unge ud af krimi-
nalitet, adskiller sig fra det norske koncept og institutionernes indretning i
Norge.”
Svar:
Jeg har bedt Socialstyrelsen besvare ovenstående spørgsmål. Socialstyrel-
sen oplyser følgende:
”Der er i Norge fire MultifunC institutioner, mens der i Danmark er to instituti-
oner, som er drevet af hhv. Region Midtjylland og Københavns Kommune.
I Norge og Danmark arbejder man ud fra de samme manualer i MultifunC
arbejdet, og det vil sige, at den pædagogiske indsats skal være den samme i
begge lande. For at sikre ensartet anvendelse af MultifunC principper og
metoder gives der i Danmark løbende kvalitetssikring fra et nationalt kvali-
tetssikringsteam til MultifunC institutionerne. Kvalitetssikringsteamet er i
ugentlig kontakt med de to institutioner, og kvalitetssikringen gives via vi-
deokonferencer, institutionsbesøg, boostere og løbende email/telefonisk
kontakt. Det danske kvalitetssikringsteam er i kontinuerlig kontakt med pro-
gramudvikler fra Norge, og der afholdes halvårlige nordiske kvalitetssik-
ringsmøder med deltagelse fra Norge, Sverige og Danmark.
I forhold til de pædagogiske tiltag over for unge i kriminalitet, der fx er
udadreagerende eller i et misbrug, er de pædagogiske metoder de samme.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 344: MFU spm. om, i forlængelse af svar på SOU alm. del - spørgsmål 198 anden del af spørgsmålet, at bekræfte, at MultifunC København adskilte sig fra den oprindelige norske model på flere punkter, bl.a. ved at det ikke var muligt at tilbageholde de unge fysisk ud over reglerne som ved en åben institution, samt at det ikke var muligt at låse de unge inde, hvilke i begge tilfælde er tilladt ud fra den norske model, og at dette i sidste ende kan have været medvirkende til at forsøget med en dansk MultifunC ikke lykkes, til social- og indenrigsministeren
2
Dvs. at der fokuseres på at reducere adfærden igennem et intensivt kogni-
tivt/adfærdsterapeutisk, systemisk og motiverende arbejde med den unge og
hans/hendes familie.
I forhold til norsk og dansk institutionspraksis er der nogle lovmæssige for-
skelligheder for, hvad man må i forhold til tilbageholdelse af den unge. Både
de norske og danske MultifunC institutioner er på nuværende tidspunkt åb-
ne, men i Norge findes der mulighed for, at en specifik ung i en kortere peri-
ode ikke må bevæge sig ud uden følge af en voksen, og der findes mulighed
for at føre den unge i et såkaldt sikringsrum ved udadreagerende/farlig ad-
færd – den unge må ikke være i dette rum i lang tid, kun indtil han eller hun
er rolig igen.
I Norge erinstitutionernes fysiske indretning og beliggenhed forskellig. Det
samme gælder for de to danske MultifunC institutioner. Der skal dog være
visse ting til stede på en MultifunC institution, bl.a. et nærområde, hvor der
er mulighed for træningsarenaer for den unges skolegang, fritidsaktiviteter
og prosociale vennekreds, institutionen skal have et lokale til ART gruppe
træning (Aggression Replacement Training), institutionen skal have facilite-
ter til familiebehandling, og institutionen skal generelt være indrettet, så den
indbyder til normal og prosocial adfærd – dvs. rummene skal fx være hygge-
lige/hjemlige, og der skal være god plads.”
Manu Sareen
/ Lise Stidsen Vandahl