Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
Doknr.
375233
Dato
10-08-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 27. juni 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 341 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).
Spørgsmål nr. 341:
”Vil ministeren kommentere SOU alm. del - bilag 336, herunder kommentere på, hvor-
dan ministeren vil sikre, at de bevilligede midler fra satspuljen for 2016 overføres til
organisationerne i rimelig tid, så ingen organisation eksempelvis skal på lånemarkedet
for at afholde de udgifter m.m., som de reelt har fået en bevilling til?”
Svar:
Med hensyn til SOU alm. del – bilag 336 skyldes den manglende udbetaling af støtte
til ULF ikke en forsinkelse af udbetalingen af tilskudsmidlerne. Forsinkelsen skyldes
manglende hjemmel.
Da jeg tiltrådte som social- og indenrigsminister igangsatte jeg en større oprydning på
puljeområdet. Tilskudsforvaltningen blev flyttet til Socialstyrelsen for at sikre arms-
længde, og arbejdet med en gennemgang af ministeriets procedurer for tildeling af
tilskudsmidler blev sat i gang. Undervejs i den proces er ministeriet blevet opmærk-
som på, at der for en gruppe puljer har været manglende klarhed over hjemlen til at
udbetale tilskudsmidler over flere år. Dette er gældende for den pulje, ULF mangler
tilskud fra, hvor der ikke er lovmæssig hjemmel til at udbetale de pågældende til-
skudsmidler til blandt andre ULF i 2016.
Denne midlertidige problemstilling er søgt løst ved at bede om Finansudvalgets tilslut-
ning til at udbetale midlerne og derved få hjemmel. Det har løst udfordringen for de
øvrige puljer. Dog har det ikke været muligt at løse problemstillingen for netop den
pulje, ULF skulle have haft midler fra, idet det vil bryde med forvaltningsretlige princip-
per og ligebehandling på grund af den måde, tilskuddet er givet.
Jeg ønsker naturligvis at tilskudsmidlerne skal forvaltes korrekt og derfor har den
eneste mulighed været, at den pågældende pulje skal genudmeldes. Derfor skal ULF
og de andre hidtidige modtagere af tilskud fra puljen desværre søge om tilskud på ny.
De juridiske forudsætninger skal selvfølgelig være på plads, og derfor er dette den
eneste mulige og korrekte løsning. Alligevel vil jeg gerne beklage de gener, ovenstå-
ende medfører for de implicerede foreninger.
Som nævnt ovenfor har jeg sat et større oprydningsarbejde i gang, som stadig pågår.
Formålet med dette arbejde er at sikre en korrekt, effektiv og gennemsigtig tildeling af
tilskudsmidler fremover. Således forsøger vi også at afbureaukratisere tilskudsadmini-
strationen. Dette gøres blandt andet ved så vidt muligt at budgettere på en måde, så
vi afsætter alle midler til flerårige projekter i det første projektår, så flest mulige for-