Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 8556
Doknr.
289025
Dato
02-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 34 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S).
Spørgsmål nr. 34:
”Kan ministeren oplyse, om der siden kommunalreformen er sket en ændring af
børne- og ungeudvalgets muligheder for at træffe afgørelse i sager for udsatte
børn og unge, og om der er sket en ændring i forhold til, at de afgørelser der
træffes af børne- og ungeudvalget nu er underlagt kommunens samlede budget?
Svar:
Kommunalreformen i 2007 medførte ikke væsentlige ændringer i børn og unge-
udvalgenes virke. Der blev dog i forbindelse med kommunalreformen foretaget to
mindre justeringer i retssikkerhedsloven på dette punkt.
For det første blev reglerne om udpegningen af den pædagogisk-psykologisk sagkyn-
dige ændret sådan, at den pædagogisk-psykologisk sagkyndige efter reformen bliver
udpeget af Statsforvaltningen i stedet for amtsrådet.
For det andet blev det samtidig præciseret, at pædagogisk-psykologisk sagkyndige
ikke kan deltage i behandling af andre sager vedrørende samme person eller samme
familie inden for den offentlige forvaltning, herunder behandlingen af andre typer af
sager i Statsforvaltningen eller klagesager i Ankestyrelsen.
Siden Kommunalreformen i 2007 er der foretaget en række yderligere mindre justerin-
ger vedrørende børne- og ungeudvalgenes virke. Den væsentligste ændring skete i
forbindelse med lovændringerne ved Barnets Reform, hvor antallet af børnesagkyndi-
ge medlemmer i børn og unge-udvalget blev øget fra 1 til 2 medlemmer og antallet af
kommunalbestyrelsesmedlemmer samtidig blev sat ned fra 3 til 2. Formålet hermed
var at understøtte en større børnesagkyndig ekspertise i udvalgenes behandling af
sager.
I forhold til udgifterne til foranstaltninger til udsatte børn og unge var finansieringen før
kommunalreformen delt mellem amter og kommuner, når kommunernes udgifter til en
foranstaltning oversteg et fastsat niveau.
Ved Kommunalreformen fik kommunerne det fulde finansieringsansvar for foranstalt-
ninger til udsatte børn og unge. Der blev dog samtidig indført en statslig refusionsord-
ning i særligt dyre enkeltsager for borgere under 67 år, som fremgår af servicelovens
§ 176.