SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. juni 2016 om regeringens udspil "10 nye mål for social mobilitet" og sammenhængen med kontanthjælpsloftet, jf. SOU alm. del - samrådsspm. O, til beskæftigelsesministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

TALE

21. juni 2016

Samrådstale om social mobilitet og kontanthjælpslof-

tet 21. juni 2016

J.nr. 2016-3489

Center for Arbejdsmarkedspolitik

MRU/MMA

(Det talte ord gælder)

Indledning



Tak for spørgsmålet.

Jeg vil gerne indlede besvarelsen af spørgsmå-

let med at fortælle om baggrunden for kontant-

hjælpsloftet. Herefter vil social- og indenrigs-

ministeren fortælle om ”10 nye mål for social

mobilitet” og regeringens socialpolitik.

Siden 2011 og frem til vi kom i regering, steg

antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmod-

tagere med 20 procent, og antallet af ægtepar på

kontanthjælp steg med 50 procent.

Og det er på trods af, at vi over længere tid har

oplevet stigende beskæftigelse.

Det siger sig selv, at det er en uholdbar udvik-

ling. Ikke mindst fordi det betyder, at alt for

mange børn vokser op med forældre på langva-

rig offentlig forsørgelse.

Derfor er det også både rigtigt og nødvendigt at

indføre et kontanthjælpsloft, så flere kontant-

hjælpsmodtagere kan komme i beskæftigelse og



SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21. juni 2016 om regeringens udspil "10 nye mål for social mobilitet" og sammenhængen med kontanthjælpsloftet, jf. SOU alm. del - samrådsspm. O, til beskæftigelsesministeren

være positive rollemodeller for deres børn.



Det er sund fornuft, at der skal være en mærk-

bar økonomisk forskel på, om man bliver for-

sørget af det offentlige, eller om man forsørger

sig selv. Derfor skal der også være en gevinst

ved at tage et job til en overenskomstmæssig

mindsteløn.

Når vi har indført et kontanthjælpsloft og en

225 timers regel, så er det med det klare sigte,

at færre skal forsørges af det offentlige og flere

bliver en del af det arbejdende fællesskab.



Kontanthjælpsloftet har den rette balance



Det har samtidig været afgørende for regerin-

gen at finde den rette balance mellem et rime-

ligt forsørgelsesniveau på den ene side og et re-

elt incitament til at arbejde på den anden.

Den balance har vi fundet. Og jeg vil gerne slå

helt fast, at regeringen

ikke

anerkender spørge-

rens præmis om, at 14.000 bringes i fare for at

miste deres bolig.

Lad mig nævne et par rådighedsbeløb, der bør

sætte tingene lidt i perspektiv:

En typisk enlig forsøger med tre børn vil med

det nye kontanthjælpsloft modtage godt



281.000 kroner om året i offentlige ydelser før

skat. Det svarer til, at de hver måned har cirka

12.800 kroner tilbage, når skat og husleje er be-

talt.



Tilsvarende vil et typisk kontanthjælpspar med

tre børn modtage ca. 406.000 kroner om året.

Det svarer til, at de hver måned har cirka

15.000 kroner til rådighed, når skatten og husle-

jen er betalt.

Med de rådighedsbeløb bør det være muligt at

blive boende, hvis man foretager de nødvendige

og nogle gange hårde prioriteringer.

Kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen er

derudover indrettet sådan, at den typiske enlige

forsørger med 3 børn ved blot 9 timers ordinær

beskæftigelse om ugen (hver uge) kommer helt

fri af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen.

Så er det klart, at hvis man har bosat sig i en

dyr lejlighed og derfor tidligere har modtaget

meget i boligstøtte og særligt støtte - og samti-

dig ikke opnår nogen form for beskæftigelse, så

vil man oplevere relativt større konsekvenser

for sit rådighedsbeløb, når man omfattes af kon-

tanthjælpsloftet.



Men det er bl.a. også netop denne gruppe, som

tidligere ikke havde et klart økonomisk incita-

ment til at skifte kontanthjælpen ud med ordi-

nær beskæftigelse.

Hvis en person eller en familie vælger at flytte

til en billigere bolig, så har kommunen efter

gældende regler mulighed for at yde flyttehjælp

med henblik på at sikre en god overgang til et

nyt hjem.



• Og for at forbedre udsatte og udsættelsestruede

lejeres muligheder for at flytte, gælder der en

kommunal pligt til som udgangspunkt at yde et

beboerindskudslån til den nye bolig. Det gælder

også selv om husstanden måtte have uindfriet

gæld fra et tidligere beboerindskudslån.

Afrunding



Afslutningsvis vil jeg gerne endnu engang slå

fast, at det er regeringens klare ambition, at fær-

re skal være på offentlig forsørgelse, og flere

skal i beskæftigelse og forsørge sig selv.

Det er godt for den enkelte, for børnene og for

samfundet.

Det er også derfor regeringen har gennemført

en række initiativer på blandt andet kontant-

hjælpsområdjet, der bidrager til, at der altid er



en mærkbar økonomisk gevinst ved at komme i

beskæftigelse.



Jeg vil nu give ordet til social- og indenrigsmi-

nisteren som bl.a. vil komme nærmere ind på

regeringens ”10 mål for social mobilitet”.