Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1574746_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 8556
Doknr.
289025
Dato
02-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 33 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S).
Spørgsmål nr. 33:
”Kan centraliseringen af statsforvaltningen i 2013 have spillet en rolle i forhold til,
om det er blevet nemmere eller sværere for kommunerne at få råd og vejledning
af statsforvaltningen?”
Svar:
Da spørgsmålet er stillet i forlængelse af samrådet vedr. lovgivningen på børneområ-
det den 5. november 2015, antager jeg, at der spørges til kommunernes mulighed for
at rekvirere råd og vejledning på området for udsatte børn og unge.
Statsforvaltningen varetager ikke opgaver specifikt i forhold til området for udsatte
børn og unge. Derfor vil jeg redegøre for de muligheder, som kommunerne har for at
trække på råd og vejledning i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge.
I forbindelse med nedlæggelsen af amterne ved kommunalreformen blev Den nationa-
le Videns- og Specialrådgivnings Organisation (VISO) i Socialstyrelsen oprettet som
en støttefunktion for kommuner og borgere i vanskelige enkeltsager.
VISO yder vejledende specialrådgivning til kommuner, institutioner, borgere mv. i
komplicerede enkeltsager på social- og specialundervisningsområdet – herunder på
børneområdet. VISO kan også bistå kommuner og borgere med udredning i specielle
og komplicerede sager på socialområdet. Ydelserne fra VISO varetages af et lands-
dækkende netværk af specialister, der er ansat i kommunale, regionale og private
tilbud.
Med Overgrebspakken fra oktober 2013 blev der oprettet fem kommunalt drevne bør-
nehuse, som kommunerne skal benytte som led i den børnefaglige undersøgelse, hvis
der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi
eller sygehusvæsen er involveret. Kommunerne kan også søge råd og vejleding fra
Børnehusene.
Kommunerne har også mulighed for at trække på juridisk bistand i sagsbehandlingen
på børn- og ungeområdet fra Ankestyrelsen via styrelsens juridiske hotline.
Udover de nævnte muligheder for råd og vejledning i konkrete enkeltsager har kom-
munerne også mulighed for at trække på Socialstyrelsens generelle viden på børne-
området. Eksempelvis kan nævnes Socialstyrelsen katalog over kurser- og efterud-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om centraliseringen af statsforvaltningen i 2013 kan have spillet en rolle i forhold til, om det er blevet nemmere eller sværere for kommunerne at få råd og vejledning af statsforvaltningen, til social- og indenrigsministeren
1574746_0002.png
dannelse på børneområdet, Den Permanente Task Force samt udbredelse af doku-
menterede metoder på børn- og ungeområdet. I regi af Socialstyrelsen kan kommu-
nerne også generelt trække på viden fra SISO, det særlige videnscenter for sociale
indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn, som blandt andet giver kommu-
nerne sparring på deres beredskab til håndtering af sager om overgreb.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2