MINISTEREN
Social- og Indenrigsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. juni 2016
2016-3288
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Social- og Indenrigsudvalget har i brev af 16. juni 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (SOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 328:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. juni 2016 fra Preben Bøgh,
Støvring, vedrørende blokering af en handicapbås på en parkeringsplads, jf.
SOU alm. del – bilag 321.
Svar:
Det fremgår af Preben Bøghs henvendelse, at der er tale om en parkeringsplads
med en handicapparkeringsbås. Denne parkeringsplads befinder sig på en
ejendom, som hører til en folkeskole.
Rebild Kommune har oplyst, at det drejer sig om Bavnebakkeskolen, der ligger
på hjørnet af Viborgvej – Hobrovej – Bavnebakken. Skolen ligger på den kom-
munalt ejede ejendom, matr.nr. 1a Støvring By, Buderup. På skolens areal fin-
des flere offentligt tilgængelige parkeringspladser. Nogle af disse pladser er
forbeholdt handicappede. Den konkrete sag drejer sig om parkeringspladsen
ud til Viborgvej. Her har kommunen som grundejer givet tilladelse til, at der
placeres en container på en parkeringsplads reserveret til handicapparkering.
Da pladsens øvrige parkeringspladser som hovedregel altid er fuldt optagede,
mens dette ikke gælder for handicapparkeringspladsen, har kommunen givet
tilladelse til, at containeren sættes på handicapparkeringspladsen.
Transport- og Bygningsministeriet kan konstatere, at der er tale om offentligt
tilgængelige parkeringspladser på en privat ejendom ejet af Rebild Kommune.
Sådanne private parkeringspladser er omfattet af færdselslovens regler, jf. lo-
vens § 1, og dermed også færdselslovens § 122 c, for så vidt angår skiltning af en
betaling for at benytte pladserne. Højesterets dom af 12. marts 2014, som Pre-
ben Bøgh henviser, vurderes ikke at have betydning for den foreliggende sag.
Hverken vejlovgivningen eller færdselsloven regulerer, om ejeren af en privat
ejendom, som offentligheden må anvende til parkering, har ret til at benytte