Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1651047_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 4738
Doknr.
366730
Dato
29-06-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15. juni 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 327 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 327:
”Vil ministeren indhente en fortrolig redegørelse i sagen om en ung piges mangeårige
overgreb, jf. artikel fra Ekstra Bladet fra den 25. maj 2016: ’’ Jeanet fortalte om seksu-
elt misbrug: Ingen greb ind’’, og vil ministeren redegøre for, hvordan en person kan
være udsat for alvorlige overgreb i mange år, og hvor flere myndigheder har indberet-
tet om mistanke om overgreb, uden at kommunen foretager sig noget i sagen?”
Svar:
Der er ud fra det, der er gengivet i medierne, tale om en meget ulykkelig sag, hvor en
ung kvinde, som nu er 27 år, bl.a. fortæller, at hun har været udsat for en række over-
greb i sin barndom. Kvinden mener, at omgivelserne ikke har reageret i fornødent
omfang på hendes oplevelser.
Jeg ser mig ikke i stand til at vurdere forløbet i den konkrete sag på det foreliggende
grundlag. Siden forløbet i denne sag har vi i Folketinget gennemført en lang række
større reformer for at sikre, at kommunerne griber tidligere og mere systematisk ind i
sager, hvor der er mistanke om overgreb og svigt af børn og unge.
Blandt de konkrete lovændringer kan nævnes, at vi med Barnets Reform fra 2011 har
udvidet mulighederne for, at Ankestyrelsen kan gå ind i sager af egen drift, hvis en
kommune ikke har taget de fornødne sagsskridt. Og med Overgrebspakken fra 2013
indførte vi skærpede krav til kommunernes forebyggende indsats og håndtering af
underretninger i sager om overgreb mod børn og unge. Samtidig er der i dag en mar-
kant øget opmærksomhed på sådanne sager om overgreb både blandt fagpersoner i
kommunerne og i befolkningen.
Vores opgave som folketingspolitikere er at sørge for, at der er de fornødne rammer
for kommunernes hjælp til udsatte børn og unge. Det er herefter klage- og domstols-
systemets opgave at efterprøve de faglige og juridiske vurderinger, der er foretaget i
sagerne, og eventuelt omgøre de afgørelser, som kommunerne træffer, hvis der er
grundlag for det. Derfor mener jeg også, at vi som udgangspunkt alene bør indhente
redegørelser i enkeltsager, hvis vi kan uddrage generel læring af sagerne.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om at indhente en fortrolig redegørelse i sagen om en ung piges mangeårige overgreb, jf. artikel fra Ekstra Bladet fra den 25. maj 2016: ’’ Jeanet fortalte om seksuelt misbrug: Ingen greb ind’’, til social- og indenrigsministeren
1651047_0002.png
Jeg mener dog, at denne sag er så ekstraordinær med en række ubesvarede
spørgsmål, som gør, at jeg alligevel undtagelsesvist vil indhente en redegørelse fra
kommunen. Jeg forventer, at jeg kan oversende en fortrolig redegørelse til Folketinget
i august måned.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2