Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016-4736
Doknr.
365974
Dato
04-07-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. juni 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 326 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 326:
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man først skal afprøve medicinsk
behandling, før en kugle- eller kædedyne kan bevilliges til børn med funktionsnedsæt-
telse, jf. artikel fra www.ast.dk : ’Hjælp til kommuner, når de skal vurdere ansøgninger
om kugle- og kædedyner’?
Svar:
Den i spørgsmålet nævnte artikel er skrevet af Ankestyrelsen og indeholder en gen-
nemgang og fortolkning af én af styrelsens principafgørelser, nemlig principafgørelse
nr. 94-15 om kugle- eller kædedyner. Jeg kan ikke kommentere på Ankestyrelsens
principafgørelse, herunder styrelsens fortolkning, da Ankestyrelsen er uafhængig af
instruktioner vedrørende afgørelsen af konkrete sager.
Det bemærkes dog generelt, at en kugle- eller kædedyne efter omstændighederne
kan bevilges enten i henhold til sundhedsloven, som led i en behandling, der ydes i
sundhedsvæsenet, eller i henhold til serviceloven som et hjælpemiddel af kommunen.
Sundhedsloven er sundheds- og ældreministerens ressort. Leveringsforpligtelsen vil
således i nogle tilfælde ligge hos regionen, mens det i andre tilfælde vil være kommu-
nen, der er ansvarlig for at stille behandlingsredskabet/hjælpemidlet til rådighed. Imid-
lertid må uenighed om, hvilken myndighed der har leveringsforpligtelsen og på hvilke
vilkår, aldrig komme borgeren til skade.
Dette er også fastsat i det såkaldte afgrænsningscirkulære, der også hører under
sundheds- og ældreministerens ressort, og som har til formål at afklare tilfælde, hvor
der er tvivl om, hvilken myndighed der har leveringsforpligtelsen. Af cirkulæret fremgår
det således, at det i tvivlstilfælde er den myndighed, der har den tætteste kontakt med
borgeren, som i første omgang skal udlevere det krævede behandlingsredskab eller
hjælpemiddel. Herefter må kommune og region så afklare betalingsspørgsmålet mel-
lem sig.
Hertil kommer, at reglerne om ordination af lægemidler ligeledes henhører under
sundheds- og ældreministerens ressort. Sundheds- og ældreministeren har i den for-
bindelse oplyst, at ordination af lægemidler altid kræver en lægefaglig vurdering, og at
det således alene er den behandlingsansvarlige læge, der kan tage stilling til spørgs-
målet om, hvorvidt farmakologisk behandling skal afprøves.
I forhold til bevilling af kugle- eller kædedyner som hjælpemiddel efter serviceloven er
det bl.a. en betingelse for støtte, at borgerens funktionsnedsættelse er varig. Ved va-