Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1574742_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 8556
Doknr.
289025
Dato
02-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 32 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S).
Spørgsmål nr. 32:
Kan ministeren oplyse om tavshedspligtens rækkevidde og begrænsninger både in-
ternt i kommunen mellem forskellige forvaltninger og mellem kommunen og øvrige
offentlige myndigheder i forhold til børnesager og den forebyggende indsats – der
tænkes bl.a. på PPR-samarbejdet og samarbejdet i det boligsociale arbejde?
Svar:
Først og fremmest er det vigtigt, at kommunen i så høj grad som mulig inddrager for-
ældrene og det pågældende barn eller den unge i sagsbehandlingen. Derfor bør
kommunen som udgangspunkt forsøge at indhente samtykke fra forældremyndigheds-
indehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, før der udveksles de fornødne oplysnin-
ger om et barn eller den unges forhold.
Udveksling af oplysninger som led i det tidlige eller tværfaglige samarbejde om børn
og unge med særlige støttebehov er omfattet af straffelovens, forvaltningslovens og
persondatalovens almindelige regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger.
Endvidere gælder sundhedsloven og servicelovens nærmere regler om tavshedspligt
og videregivelse af oplysninger om rent private forhold.
Reglerne om offentligt ansatte personers tavshedspligt findes i forvaltningslovens §
27. Her fremgår, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavsheds-
pligt, når en oplysning ved lov er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nød-
vendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser.
Persondataloven regulerer videregivelse af personoplysninger mellem forvaltnings-
myndigheder. Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der
udfører opgaver inden for det sociale område (offentligt ansatte), kun videregive op-
lysninger om rent private forhold,
- hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen,
- hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der
klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,
herunder hensynet til den oplysningen angår,
- eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nød-
vendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.
 SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om tavshedspligtens rækkevidde og begrænsninger både internt i kommunen mellem forskellige forvaltninger og mellem kommunen og øvrige offentlige myndigheder i forhold til børnesager og den forebyggende indsats, til social- og indenrigsministeren
1574742_0002.png
Der vil være situationer, hvor fagfolk kan have behov for at tale om en konkret sag,
inden forældrene inddrages. Derfor giver servicelovens § 49 a adgang til at fravige
ovennævnte regler i persondataloven om udveksling af oplysninger om rent private
forhold. Bestemmelsen har til formål at understøtte og kvalificere fagpersoners tidlige
eller forebyggende samarbejde over for konkrete børn og unge, som har behov for
særlig støtte.
Ifølge servicelovens § 49 a, stk. 1, kan skoler, skolefritidsordninger, sygeplejersker,
sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sund-
hedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem efter § 52 i dagtilbudsloven samt myndigheder, der
løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge (herunder PPR-
rådgivningen), indbyrdes udveksle oplysninger om konkrete børns og unges rent pri-
vate forhold (personlige og familiemæssige omstændigheder), hvis udvekslingen må
anses for nødvendig som led i det tidlige forebyggende SSD-samarbejde (Skole-,
Sundhedspleje og Dagtilbuds- samarbejdet).
Hvis det i forbindelse med samarbejdet viser sig, at problemet er af en sådan karakter,
at de implicerede fagpersoner ikke kan vurdere dets omfang, eller hvis der er grund til
at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, som
ikke kan løses i de generelle tilbud, bør der efterfølgende foretages en underretning
efter § 153 i serviceloven.
Ifølge servicelovens § 49 a, stk. 2, kan udveksling af oplysninger efter stk. 1 som ud-
gangspunkt finde sted én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan udveksling af op-
lysninger om et barn eller en ung dog finde sted ved et opfølgende møde. Udvekslin-
gen af oplysninger om rent private forhold kan altså kun ske ved 2 møder i alt. Det kan
f.eks. være aktuelt, hvis der sker afgørende nyt i barnets eller den unges situation,
som nødvendiggør, at man i det tværfaglige samarbejde drøfter situationen en ekstra
gang.
Når en foreløbig drøftelse efter servicelovens § 49 a har vist, at der er behov for et
nærmere samarbejde, bør forældrene og barnet eller den unge som udgangspunkt
inddrages i samarbejdet.
Videre indeholder servicelovens § 49 b en hjemmel til, at politi, anklagemyndigheden
og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og
unge, i en konkret sag kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et
barns eller en ungs personlige eller familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslin-
gen må anses for nødvendig for at forebygge overgreb mod et barn eller en ung.
Endelig er der også med hjemmel i retsplejelovens § 115 mulighed for at udveksle
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold i forbindelse med SSP-
samarbejdet mellem politi, kriminalforsorgen, skole og socialforvaltning. Samarbejdet
har til formål at forebygge eller hindre yderligere kriminalitet blandt børn og unge, og
blandt andet boligområder kan indgå som en samarbejdspartner i SSP-samarbejdet.
Disse regler henhører under Justitsministerens ressort.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2