Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1574744_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 8556
Doknr.
289025
Dato
02-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 31 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S).
Spørgsmål nr. 31:
”Kan ministeren redegøre for indholdet af kvitteringer fra kommunen til indberetterne i
sociale sager?”
Svar:
Da spørgsmålet er stillet i forlængelse af samrådet vedr. lovgivningen på børneområ-
det den 5. november 2015, antager jeg, at der spørges til servicelovens regler for kvit-
teringer for underretninger om børn og unge.
Når kommunen har modtaget underretning fra fagpersoner eller øvrige borgere, skal
kommunen efter servicelovens § 155 b kvittere for modtagelsen inden seks hverdage.
Dette er alene en bekræftelse af, at kommunen har registreret underretningen. Kvitte-
ringen må ikke indeholde oplysninger om, hvad kommunen påtænker at foretage sig i
den enkelte sag.
Der er i serviceloven ikke fastsat yderligere krav til indholdet af kvitteringen. Det kan
dog være hensigtsmæssigt, at kvitteringen indeholder generelle oplysninger om, hvad
kommunen normalt gør ved modtagelse af underretninger.
Fagpersoner har efter servicelovens § 153 en skærpet underretningspligt og skal iføl-
ge reglerne modtage en yderligere orientering om, hvorvidt underretningen har givet
kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter servicelovens § 155
b, stk. 2.
Det er alene i de tilfælde, hvor der foreligger særlige forhold, at kommunen af hensyn
til barnets bedste kan undlade at orientere den, der har foretaget underretning efter §
153, om, hvorvidt kommunen har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger ved-
rørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Det kan eksempelvis
være i tilfælde, hvor familiens tillidsforhold til de offentlige myndigheder er af en sådan
karakter, at udvekslingen af oplysninger vil skabe unødige barrierer for det videre
samarbejde mellem parterne.
Orienteringen til fagpersonen har til hensigt at bekræfte, at kommunen behandler sa-
gen på behørig vis, f.eks. i tilfælde hvor fagpersonen overvejer at underrette Ankesty-
relsen, som kan tage sagen op af egen drift, hvis kommunen ikke iværksætter en til-
strækkelig indsats i sagen. Samtidig får den person, der har foretaget underretningen,
mulighed for i tilrettelæggelsen af det videre arbejde med barnet eller den unge at
tage højde for, at der er foretaget undersøgelser eller iværksat foranstaltninger i for-
hold til barnet eller den unge.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om indholdet af kvitteringer fra kommunen til indberetterne i sociale sager, til social- og indenrigsministeren
1574744_0002.png
Efter servicelovens § 155 b, stk. 3, kan kommunen endvidere på baggrund af et kon-
kret skøn videregive oplysninger vedrørende type og varighed af en given indsats til
den fagperson, der underretter, såfremt de skønnes at have væsentlig betydning for
den støtte, som den pågældende kan yde barnet eller den unge. På baggrund af disse
oplysninger har den pågældende fagperson mulighed for at kunne kvalificere indsat-
sen over for barnet eller den unge. Det kan eksempelvis være i det tilfælde, hvor en
pædagog i et dagtilbud vil kunne understøtte en iværksat familiebehandling.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2