Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 4337
Doknr.
361029
Dato
27-06-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 31. maj 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 307 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 307:
Vil ministeren bekræfte, at servicelovens § 112, stk. 3. giver en borger mulighed for at
benytte sig af en fritvalgsleverandør af hjælpemidler: ”Ansøgeren kan vælge leveran-
dør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leveran-
døraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kom-
munalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjæl-
pemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den
pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør.” Vil ministe-
ren desuden oplyse, om en kommune på baggrund af ordningen kan nægte en borger
at yde tilskud til hjælpemidlet, hvis en borger køber hjælpemidlet et andet sted end
hos kommunens leverandør?
Svar:
Det kan bekræftes, at servicelovens § 112, stk. 3, indeholder hjemmel til, at en borger
frit kan vælge leverandør af hjælpemidler. Der findes dog en snæver undtagelse hertil
i forhold til genbrugshjælpemidler i servicelovens § 112, stk. 4, hvorefter retten til frit
leverandørvalg ikke gælder, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed,
som er fuldstændig identisk med det, som borgeren ønsker at anskaffe fra en anden
leverandør.
Det er ifølge § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og
forbrugsgoder efter serviceloven en betingelse for, at kommunen kan yde støtte til et
hjælpemiddel indkøbt under fritvalgsordningen, at hjælpemidlet opfylder de faglige
specifikationer og krav til egnethed, som kommunen har opstillet ved bevillingen. Det
er borgerens ansvar at sikre dette. Hvis borgeren har indkøbt et hjælpemiddel, som
ikke opfylder de opstillede faglige specifikationer og krav til egnethed, vil borgeren ikke
have krav på støtte til hjælpemidlet fra kommunen. Kommunen bør vejlede borgeren
herom som led i vejledningen om fritvalgsordningen.
En kommune kan ikke afslå at yde tilskud til et hjælpemiddel indkøbt efter reglerne om
frit leverandørvalg, medmindre hjælpemidlet er omfattet af undtagelsen i servicelovens
§ 112, stk. 4, om fuldstændig identiske hjælpemidler, eller hjælpemidlet ikke opfylder
de af kommunen opstillede faglige specifikationer og krav til egnethed, jf. § 6, stk. 4, i
ovennævnte bekendtgørelse. Desuden bemærkes, at kommunens tilskud højst kan
udgøre et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet
til hos sin leverandør.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann