Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1650342_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 4324
Doknr.
361509
Dato
27-06-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 31. maj 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 306 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) og Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 306:
Vil ministeren redegøre for, om en kommune kan træffe en ny afgørelse om hjemgi-
velse et år efter, at byretten i sagen har givet Ankestyrelsen medhold om fortsat an-
bringelse, jf. fortroligt alm. del – bilag 300?
Svar:
Det følger af servicelovens § 68, at en anbringelse uden for hjemmet skal ophøre, når
formålet med foranstaltningen er opnået. Kommunalbestyrelsen skal løbende påse, at
betingelserne for at opretholde foranstaltningen er opfyldt. Hvis der således kommer
nye oplysninger i sagen, og kommunen ikke længere finder, at der er grundlag for en
anbringelse uden samtykke, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgi-
velse af barnet eller den unge.
Jeg forstår den konkrete sag sådan, at den omhandler hjemgivelse af et anbragt barn,
hvor kommunen har truffet afgørelse om hjemgivelse to gange. Første gang træffer
kommunen afgørelse om hjemgivelse baseret på en positiv psykologisk undersøgelse
af det anbragte barns familie, men barnet hjemgives ikke, da Ankestyrelsen og senere
byretten træffer afgørelse om, at barnet forsat skal være anbragt hos plejefamilien. Ét
år senere træffer kommunen igen afgørelse om hjemgivelse, og som jeg læser bilag
300, fremgår det ikke præcist, hvad der ligger til grund for den anden afgørelse om
hjemgivelse.
Kommunen skal som udgangspunkt behandle en sag om hjemgivelse, hvis forældrene
anmoder om hjemgivelse af barnet. Vurderer kommunen, at et barn, der er anbragt
uden samtykke, kan hjemgives, skal kommunen orientere børn og unge-udvalget om
dette. Hvis kommunen ikke kan imødekomme begæringen om hjemgivelse, skal sa-
gen forelægges til afgørelse i børn og unge-udvalget.
Ved hjemgivelse skal kommunen fastsætte en hjemgivelsesperiode, som kan vare op
til seks måneder. I særlige tilfælde kan kommunen undlade at fastsætte en hjemgivel-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om en kommune kan træffe en ny afgørelse om hjemgivelse et år efter, at byretten i sagen har givet Ankestyrelsen medhold om fortsat anbringelse, til social- og indenrigsministeren
1650342_0002.png
sesperiode, fx hvis barnet har været anbragt i lokalmiljøet og desuden været i tæt
kontakt med forældrene.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2