Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1656639_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 15-08-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1606492
Dok. nr.: 125893
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 26. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 302 (Alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 302:
”Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 15. marts 2016 og 24. maj
2016 fra Startskuddets Uddannelses- og Udviklingsfond, jf. SOU alm. del - bilag
241 og 286.”
Svar:
Som jeg angav i min foreløbige besvarelse af spørgsmålet, har social- og indenrigsmi-
nisteren bedt mig om at besvare spørgsmålet, da der i henvendelsen fra Startskud-
dets Uddannelses- og Udviklingsfond er fokus på adgangen til psykiatrien.
Social- og indenrigsministeren og jeg gør alt, hvad vi kan, for at understøtte et godt
samarbejde mellem den regionale psykiatri og den sociale indsats i kommunerne. Vi
har således en pligt til at sikre, at de overordnede rammer for et godt samarbejde er
til stede i form af lovgivning og centrale samarbejdsværktøjer.
Kommuner og regioner har til gengæld til opgave at sikre, at de tilgængelige værktø-
jer bruges. Der eksisterer i dag rigtig mange værktøjer, der har til formål at sikre
sammenhæng på tværs, også når det handler om mennesker med psykiske lidelser,
misbrug og udadreagerende adfærd. Udskrivningsaftalerne og koordinationsplanerne
er eksempler herpå.
Startskuddets Uddannelses- og Udviklingsfond efterlyser konkrete initiativer, der skal
forbedre indsatsen og samarbejdet mellem psykiatrien og botilbud, herunder hjælpe
unge med en dobbeltdiagnose – en psykisk lidelse kombineret med et misbrug. Et ek-
sempel på et eksisterende initiativ, der kan skabe bedre sammenhæng mellem be-
handlingspsykiatrien og den sociale psykiatri, er forsøget med akutteams, der blev af-
sat 8 mio. kr. årligt til i satspuljen for 2014-2017. De ambulante akutteams tilbyder
akut behandling i hjemmet eller på botilbud hele døgnet, bl.a. som et supplement til
de psykiatriske skadestuer, når der i forbindelse med en akut opstået situation er
brug for psykiatrisk udrykning.
Et andet konkret eksempel er fra satspuljeaftalen på psykiatriområdet for 2014-2017
samt fra 2015-2018, hvor satspuljepartierne blev enige om at afsætte i alt 72 mio. kr.
til udbredelse af tværfaglige, udgående teams for børn og unge, der i forlængelse af
indlæggelse i børne- og ungdomspsykiatrien er i risiko for at miste tilknytning til skole
og det øvrige hverdagsliv. For at understøtte, at indsatsen for børn og unge er mindst
muligt indgribende og kan ske i nærmiljøet, skal kommunerne have mulighed for at få
hjælp og rådgivning fra børne- og ungdomspsykiatrien. Kommunerne skal bl.a. kunne
få hjælp og rådgivning i forbindelse med afklaring af behandlingsbehov i forbindelse
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om kommentar til henvendelserne af 15/3-16 og 24/5-16 fra Startskuddets Uddannelses- og Udviklingsfond, til sundheds- og ældreministeren
med visitation og henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien og rådgivning i forhold
til støtte til børn og unge med psykosociale vanskeligheder eller psykiske lidelser.
Med satspuljen for 2014-2017 blev der desuden afsat 6 mio. kr. årligt som varige mid-
ler til, at kommuner og regioner i samarbejde kan udarbejde koordinerede indsats-
planer for borgere med en dobbeltdiagnose, hvilket efterfølgende skal udmøntes
gennem aftaler i sundhedsaftaleregi. Sundhedsstyrelsen udmeldte i samarbejde med
Socialstyrelsen primo august 2014 retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende
indsatsplaner, der skal ses som en vejledning til dette arbejde.
Startskuddets Uddannelses- og Udviklingsfond fremhæver endvidere forebyggelse af
vold på botilbud som en central problemstilling, hvor samarbejdet mellem psykiatrien
og botilbud er afgørende. Den seneste tragiske hændelse med drabet på en medar-
bejder på Center Lindegården understreger med al tydelighed, at der er en udfor-
dring i at sikre trygge rammer for medarbejdere og beboere på botilbud. Det er en
udfordring, som regeringen tager meget alvorligt. Der er allerede igangsat flere initia-
tiver på området heriblandt afprøvning af voldsreducerende metoder og udarbejdel-
se af nationale retningslinjer, men der er behov for yderligere indsatser. Regeringen,
Danske Regioner og KL har derfor, som led i de netop indgåede økonomiaftaler, for-
pligtet hinanden på i fællesskab at udarbejde konkrete tiltag med henblik på en for-
bedret indsats. Disse konkrete tiltag vil blive fremlagt for regeringen inden udgangen
af august 2016.
Jeg kan desuden oplyse, at social- og indenrigsministeren og jeg invitererede de poli-
tiske partier til de første indledende politiske drøftelser herom inden sommerferien,
og vi forventer at invitere partierne igen i august med henblik på videre drøftelser.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Maja Sørensen
Side 2