SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om fristerne for Statsforvaltningens sagsbehandlingstider i samværssager, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2016 - 4155

Doknr.

359250

Dato

23-06-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. maj 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 301 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).

Spørgsmål nr. 301:

Vil ministeren oplyse fristerne for Statsforvaltningens sagsbehandlingstider i

samværssager, og om ministeren mener, at det er rimeligt, at Statsforvaltningen

ikke kan oplyse over for en far i en samværssag, hvornår hans sag bliver

afgjort, fordi Statsforvaltningen har for travlt med at behandle sager, og hvordan

mener ministeren, at dette tilgodeser barnets tarv? Vil ministeren desuden

redegøre for, hvilke sanktionsmuligheder der gælder, og hvilke konsekvenser

det i praksis har, når en forælder gennem flere måneder nægter at

udlevere et barn til den anden forælder, selv om der er aftalt samvær hver 2.

weekend?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Statsforvaltningen.

Statsforvaltningen har oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i samværs-

sager pr. 31. maj 2016 er 9 uger.

Statsforvaltningen har i øvrigt om sagsbehandlingen oplyst følgende:

”Statsforvaltningen behandler som udgangspunkt de sager om samvær, der mod-

tages, i den rækkefølge de modtages, medmindre der er tale om sager af særligt

hastende karakter eller sager, hvor der er fastsat særlige frister for sagsbehand-

lingstiden. I hver enkelt sag vurderes, hvilke sagsbehandlingsskridt, der er nød-

vendige i forhold til sagens behandling, således at sagen kan afgøres i overens-

stemmelse med barnets behov. I en del situationer kan det være vanskeligt at gi-

ve en forælder et entydigt svar på, hvornår der kan forventes afgørelse i en sag,

da sager om samvær ofte kan være komplicerede, og det ofte løbende under sa-

gens behandling bliver klart, hvilke yderligere sagsbehandlingsskridt, der evt. er

nødvendige at foretage for at belyse barnets perspektiv. Derudover er sager om

samvær partstvister mellem to forældre, hvilket stiller yderligere krav til f.eks.

parthøring, mødeafvikling og inddragelse af begge sagsparter samt barnet.

Statsforvaltningen vil dog undervejs i et sagsforløb kunne oplyse om næste sags-

skridt, f.eks. hvornår der forventes at blive indkaldt til møder, og hvornår forælde-

ren kan forvente at modtage en endelig, skriftlig afgørelse.”

Jeg kan henholde mig til Statsforvaltningens bidrag.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om fristerne for Statsforvaltningens sagsbehandlingstider i samværssager, til social- og indenrigsministeren

Om sanktionsmuligheder og konsekvenser i forhold til manglende udlevering af et

barn til samvær kan jeg oplyse, at alle Folketingets partier den 3. september 2014

indgik en aftale om den såkaldte ”chikane-pakke”, som indeholder en række initiativer

til imødegåelse af samarbejdschikane i forældreansvarssager. En efterfølgende æn-

dring af forældreansvarsloven trådte i kraft den 1. oktober 2015.

Lovændringen har til formål at fremme begge forældres medvirken til, at barnet har

kontakt med begge sine forældre. Med lovændringen er der sket en styrkelse af Stats-

forvaltningens muligheder for at håndtere de situationer, hvor kontakten mellem barnet

og en forælder afbrydes, fordi samværssagens proces og afklaring forhales.

Det er nu obligatorisk for forældre at deltage i vejledningsmøder i Statsforvaltningen,

og manglende deltagelse og manglende besvarelse af Statsforvaltningens henvendel-

ser inden for den angivne svarfrist kan medføre, at der træffes afgørelse på det fore-

liggende grundlag. For at sikre at kontakten mellem barnet og den forælder, som bar-

net ikke bor sammen med, ikke afbrydes, skal Statsforvaltningen med lovændringen

hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en ansøgning om fastsættelse af

samvær træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. Det midlertidi-

ge kontaktbevarende samvær fastsættes dog ikke, hvis der er begrundet tvivl om,

hvorvidt samværet er bedst for barnet. Herudover er der indført en ordning, hvorefter

der er automatisk erstatningssamvær, hvis et samvær ikke gennemføres.

Udleveres et barn ikke til samvær, eller tilbagegives et barn ikke til forældremyndig-

hedsindehaveren eller bopælsforælderen, kan den pågældende forælder anmode

fogedretten om bistand til at tvangsfuldbyrde (gennemtvinge) samværet med barnet

eller få barnet tilbage. Med ovennævnte lovændring er det i den forbindelse nu muligt

for Statsforvaltningen at tilbyde forældrene udkørende børnesagkyndig rådgivning

umiddelbart inden tvangsfuldbyrdelse, således at sagen om muligt kan forliges. En

børnesagkyndig medarbejder i Statsforvaltningen kan således rådgive forældrene

hver for sig på deres bopæl for at undgå anvendelse af umiddelbar magt ved fuldbyr-

delse af forældreansvar og den voldsomme oplevelse, som dette kan være for barnet.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann