Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1574720_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 8572
Doknr.
289699
Dato
02-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 30 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget, Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 30:
”Vil ministeren kommentere SOU alm. del – fortroligt bilag 47, herunder kommentere
om ministeren kan forebygge sager som denne vedrørende børn i
psykisk og fysisk voldsramte familier? Hvordan undgås det, at børn i psykisk
og fysisk voldsramte familier tvinges til samvær med en forældre, hvor det tydeligvis
ikke er i barnets bedste interesse at have samvær?”
Svar:
Der henvises i spørgsmålet til fortroligt bilag 47, som er en henvendelse om en kon-
kret sag om forældreansvar. Henset til at det fremgår af henvendelsen, at sagen ver-
serer ved domstolene og Ankestyrelsen, finder jeg det rigtigst ikke at kommentere på
de konkrete forhold, som er nævnt i henvendelsen.
Jeg kan oplyse, at kommunen i henhold til serviceloven er ansvarlig for at yde støtte til
børn og unge samt deres familier, som har behov herfor. Støtten skal sikre børn og
unges opvækstvilkår, så de kan opnå samme muligheder for personlig udvikling,
sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.
Kommunen skal således være opmærksom på, om der i kommunen befinder sig et
konkret barn eller en ung, som kan have brug for støtte. Hvis et barn eller en ung an-
tages at have behov for støtte, har kommunen pligt til at sikre, at der iværksættes en
børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen har til
formål at afdække barnets og familiens ressourcer såvel som problemer. På baggrund
heraf træffes afgørelse om iværksættelse af eventuelle støtteforanstaltninger.
Udover den generelle tilsynsforpligtelse for kommunen, styrkede man med ”Over-
grebspakken” (satspuljeaftalen for 2013) den tidlige og forebyggende indsats overfor
børn og unge udsat for vold og overgreb. Her skete der en styrkelse af Socialstyrelsen
forebyggende arbejde på området og der blev bl.a. indført lovkrav om udarbejdelse af
kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager om vold
og seksuelle overgreb mod børn og unge. Derudover indførte man en række skærpe-
de lovkrav til kommunernes håndtering af sager om voldelige og seksuelle overgreb
og oprettede Børnehuse, hvor kommune, politi og sundhed samarbejder om at udrede
denne type sager.
I forhold til afgørelser om samvær kan jeg oplyse, at barnets bedste og barnets per-
spektiv er de styrende hensyn efter forældreansvarsloven. Efter lovens § 4 skal alle
afgørelser således træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og efter § 5 skal der i
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 30: MFU spm. om kommentar til SOU alm. del – fortroligt bilag 47 og herunder kommentere om ministeren kan forebygge sager som denne vedrørende børn i psykisk og fysisk voldsramte familier, til social- og indenrigsministeren
1574720_0002.png
alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter
alder og modenhed. Det fremgår videre af lovens § 34, at barnet skal inddrages under
en sag om forældreansvar, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme
til udtryk.
Hvis det i en samværssag er klart, at et barn udsættes for vold eller grænseoverskri-
dende handlinger af en samværsforælder, skal Statsforvaltningen hurtigst muligt fjerne
muligheden for overgreb ved at ophæve/suspendere samværet eller ved at fastsætte
samvær under overvågning. På den anden side skal Statsforvaltningen også hindre,
at samværsforælderens forbindelse med barnet afbrydes som følge af grundløse
og/eller chikanøse beskyldninger. Mellem disse klare yderpunkter findes imidlertid en
række sager, hvor det er helt afgørende, at der foretages en konkret og individuel
vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, og de oplysninger der kan bibringes
sagen i form af f.eks. børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Sager om vold eller grænseoverskridende handlinger er således ofte meget komplice-
rede. Det er derfor vigtigt, at Statsforvaltningen hurtigst muligt får oplyst sagen til-
strækkeligt, bl.a. ved at Statsforvaltningen henvender sig til barnets bopælskommune
for at indhente oplysninger om barnet og familiens situation, og for at gøre kommunen
opmærksom på familiens situation, så kommunen kan vurdere, om der er behov for at
iværksætte hjælpeforanstaltninger for barnet eller familien, hvis dette ikke allerede er
tilfældet.
Med satspuljeaftalen for 2013 blev der afsat permanente midler til at styrke børnenes
situation i konflikter mellem forældrene. Initiativet omfatter bl.a. udvikling af et særligt
spor for de meget konfliktfyldte sager gennem en styrkelse af det børnesagkyndige
element i form af tværfaglige møder med deltagelse af både en jurist og en børnesag-
kyndig og et styrket samarbejde mellem Statsforvaltningen og kommunerne i de me-
get konfliktfyldte sager, f.eks. sager hvor der er påstand om vold eller grænseover-
skridende handlinger (Det særlige spor).
Som et led i opgavevaretagelsen med Det særlige spor er der etableret en kontakt-
personordning, så Statsforvaltningen og de enkelte kommuner har en direkte adgang
til relevante medarbejdere, og der er afholdt temadage med henblik på erfaringsud-
veksling og læring. Statsforvaltningen har oplyst, at det er Statsforvaltningens erfaring,
at det tværsektorielle samarbejde øger mulighederne for at iværksætte relevante støt-
teforanstaltninger for barn eller forældre i forbindelse med samvær.
Jeg kan endelig oplyse, at Statsforvaltningen i 2014 gennemførte ca. 7.500 tværfagli-
ge møder og i samme periode visiterede 2.420 sager til Det særlige spor.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2