Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 8572
Doknr.
289699
Dato
02-12-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 30 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget, Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 30:
”Vil ministeren kommentere SOU alm. del – fortroligt bilag 47, herunder kommentere
om ministeren kan forebygge sager som denne vedrørende børn i
psykisk og fysisk voldsramte familier? Hvordan undgås det, at børn i psykisk
og fysisk voldsramte familier tvinges til samvær med en forældre, hvor det tydeligvis
ikke er i barnets bedste interesse at have samvær?”
Svar:
Der henvises i spørgsmålet til fortroligt bilag 47, som er en henvendelse om en kon-
kret sag om forældreansvar. Henset til at det fremgår af henvendelsen, at sagen ver-
serer ved domstolene og Ankestyrelsen, finder jeg det rigtigst ikke at kommentere på
de konkrete forhold, som er nævnt i henvendelsen.
Jeg kan oplyse, at kommunen i henhold til serviceloven er ansvarlig for at yde støtte til
børn og unge samt deres familier, som har behov herfor. Støtten skal sikre børn og
unges opvækstvilkår, så de kan opnå samme muligheder for personlig udvikling,
sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.
Kommunen skal således være opmærksom på, om der i kommunen befinder sig et
konkret barn eller en ung, som kan have brug for støtte. Hvis et barn eller en ung an-
tages at have behov for støtte, har kommunen pligt til at sikre, at der iværksættes en
børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen har til
formål at afdække barnets og familiens ressourcer såvel som problemer. På baggrund
heraf træffes afgørelse om iværksættelse af eventuelle støtteforanstaltninger.
Udover den generelle tilsynsforpligtelse for kommunen, styrkede man med ”Over-
grebspakken” (satspuljeaftalen for 2013) den tidlige og forebyggende indsats overfor
børn og unge udsat for vold og overgreb. Her skete der en styrkelse af Socialstyrelsen
forebyggende arbejde på området og der blev bl.a. indført lovkrav om udarbejdelse af
kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager om vold
og seksuelle overgreb mod børn og unge. Derudover indførte man en række skærpe-
de lovkrav til kommunernes håndtering af sager om voldelige og seksuelle overgreb
og oprettede Børnehuse, hvor kommune, politi og sundhed samarbejder om at udrede
denne type sager.
I forhold til afgørelser om samvær kan jeg oplyse, at barnets bedste og barnets per-
spektiv er de styrende hensyn efter forældreansvarsloven. Efter lovens § 4 skal alle
afgørelser således træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og efter § 5 skal der i