Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1562170_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015-7500
Doknr.
276733
Dato
02-11-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d.08.10.2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål nr. 3:
Er det ifølge ministeren et udtryk for god forvaltningsskik, når en forvaltning forud for
en indstilling til tvangsanbringelse af et barn kontakter Ankestyrelsen, for at høre om
deres sag er "stærk nok", set i lyset af at Ankestyrelsen med stor sandsynlighed sene-
re kommer til at træffe afgørelse i sagen?
Svar:
Når et barn eller en ung under 18 år anbringes uden for hjemmet uden samtykke, er
der tale om en meget indgribende afgørelse for både barnet eller den unge og for
familien.
Der er vedtaget særskilte regler for behandling og afgørelse af sager om anbringelse
af et barn eller en ung under 18 år uden samtykke, der skal sikre barnets eller den
unges og forældrenes retssikkerhed. Afgørelsen i sådanne sager kan alene træffes af
det såkaldte børn og unge-udvalg i kommunen. Afgørelsen træffes efter indstilling fra
forvaltningen. Børn og unge-udvalget består af to medlemmer, der er valgt af og
blandt kommunalbestyrelsen, to pædagogisk-psykologisk sagkyndige og en dommer.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung under 18 år
uden samtykke kan påklages til Ankestyrelsen, og Ankestyrelsens afgørelse kan kræ-
ves forelagt for byretten.
Når forvaltningen overvejer at indstille til en anbringelse uden for hjemmet uden sam-
tykke for et barn eller en ung under 18 år, kan det være relevant for kommunen at
søge juridisk rådgivning og vejledning, herunder om fortolkning af reglerne og gæl-
dende retspraksis fx hos Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har en generel praksiskoordinerende rolle blandt andet på børneområ-
det. Ankestyrelsens praksiskoordinering på området betyder, at Ankestyrelsen som
myndighedsopgave har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan
indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med gældende ret, som
fastlagt ved lov, bekendtgørelser og landsdækkende praksis.
Ankestyrelsen følger dermed praksis i kommunerne for at sikre ensartede og korrekte
afgørelser samt ligebehandling af borgere - uanset hvor i landet de bor.
Redskaberne til praksiskoordinering spænder fra vejledning via fx hotline, principafgø-
relser og undersøgelser til formidlingsaktiviteter både i form af artikler mv. og i form af
undervisningsaktiviteter.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om det er udtryk for god forvaltningsskik, når en forvaltning forud for en indstilling til tvangsanbringelse af et barn kontakter Ankestyrelsen, for at høre om deres sag er "stærk nok", til social- og indenrigsministeren
1562170_0002.png
Ankestyrelsen vejleder generelt om retsgrundlaget og om gældende praksis på områ-
det, og udtaler sig i den forbindelse ikke om afgørelsen af konkrete sager af hensyn til,
at Ankestyrelsen ikke bliver inhabil i en eventuel senere klagesag. En sådan vejled-
ning er derfor ikke i modstrid med Ankestyrelsens rolle som klageinstans. Vejlednin-
gen sker derfor også med forbehold for, at konkrete forhold i konkrete sager, kan føre
til et andet resultat og med forbehold for, at Ankestyrelsen måske ikke tidligere har
forholdt sig til en given problemstilling i en principafgørelse.
På Ankestyrelsens hjemmeside offentliggøres løbende svar på spørgsmål af generel
interesse fra sagsbehandlere i kommunerne, bl.a. om reglerne om anbringelse uden
for hjemmet af et barn eller en ung under 18 år uden samtykke.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2