Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016-4026
Doknr.
357634
Dato
15-06-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. maj 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 295 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 295:
Social- og Indenrigsministeriet arbejder i øjeblikket med en revision af servicelovens
voksenbestemmelser, herunder bestemmelserne om bevilling af hjælpemidler. Dele af
servicelovens bestemmelser, eksempelvis om genoptræning, ligger i dag i Sundheds-
og Ældreministeriet, ligesom afgrænsningen mellem hjælpemidler og behandlingsred-
skaber, der er fastsat i det såkaldte afgrænsningscirkulære, også ligger i Sundheds-
ministeriets regi. Hvordan vil ministeren sikre sammenhængen mellem servicelovens
bestemmelser på tværs af ressortministerier, og hvordan vil ministeren sikre sammen-
hæng mellem de nye hjælpemiddelbestemmelser i serviceloven og afgrænsningscir-
kulæret, så ingen borger falder imellem to stole som følge af uenighed om ansvarsfor-
delingen imellem kommuner og sygehuse?
Svar:
Der pågår løbende en tæt dialog mellem Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds-
og Ældreministeriet netop med henblik på at sikre sammenhængen i regelsættet, idet
de bestemmelser i serviceloven, som de to ministerier hver især har ansvaret for, har
fælles målgrupper. Denne dialog omfatter naturligvis også det igangværende arbejde
med reformen af servicelovens voksenbestemmelser.
Ligeledes foregår der et løbende samarbejde mellem ministerierne om de snitflader,
som lovgivningen på socialområdet og sundhedsområdet har til hinanden. Det gælder
på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber såvel som for andre områder.
Vejledninger mv. på sundheds- og ældreområdet vil derfor også blive justeret i det
omfang, en reform af servicelovens voksenbestemmelser måtte nødvendiggøre dette.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann