Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3927
Doknr.
356266
Dato
10-06-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. maj 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 292 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Lars Aslan Rasmussen (S).
Spørgsmål nr. 292:
”Vil ministeren oplyse udviklingen i kommunale serviceudgifter pr. indbygger
fra 2007 til 2015 målt på hhv. kroner og procent for hhv. hele landet, kommunerne
i hovedstadsområdet opgjort under ét og øvrige kommuner opgjort under
ét? Vil ministeren desuden give en beregning af den samlede udvikling i
serviceudgifterne i hhv. hele landet, kommunerne i hovedstadsområdet (de
kommuner, der indgår i hovedstadsudligningen) opgjort under ét og øvrige
kommuner opgjort under ét? For at understøtte sammenligningen over tid bedes
oversigten opgjort i 2015 priser og udgangspunktet i 2007 bedes korrigeret
til afgrænsningen for serviceudgifter for 2015.”
Svar:
Tabel 1 viser udviklingen i de realiserede kommunale serviceudgifter fra 2007 til 2015
både i absolutte tal og pr. indbygger både for hele landet, for de kommuner, der indgår
i hovedstadsudligningen under ét, samt de kommuner, som ikke indgår i hovedstads-
udligningen under ét (øvrige kommuner). Udgiftsudviklingen er opgjort i 2015-pl og
efter afgrænsning af serviceudgifter gældende for 2015.
Det bemærkes, at der i opgørelsen ikke er korrigeret for opgaveændringer i medfør af
DUT mv. mellem årene. Det skyldes, at opgaveændringer i medfør af DUT mv.
fastsættes for kommunerne under ét, og således ikke fordeles på enkeltkommuner
eller kommunegrupper. De anvendte regnskabstal er derfor ikke direkte sammenligne-
lige over perioden.
Samlet set er kommunernes serviceudgifter (uden korrektion for opgaveændringer i
medfør af DUT mv.) steget med ca. 3 mia. kr. fra 2007 til 2015 svarende til et fald på
ca. 1.000 kr. pr. indbygger.
Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at der i perioden har været en stigning i det
samlede befolkningstal på ca. 200.000 indbyggere, som bl.a. dækker over en stigning
i antallet af 65-74-årige og et faldende børnetal.
Det bemærkes i den sammenhæng, at en ændring i befolkningstallet ikke nødvendig-
vis giver anledning til en tilsvarende ændring i udgifterne. Det kan bl.a. skyldes, at
udgifterne forbundet med en ekstra indbygger i en kommune kan adskille sig fra de
gennemsnitlige udgifter pr. indbygger, herunder som følge af det konkrete udgiftsbe-
hov. Eksempelvis er udgiftsbehovet for de ”yngre ældre” mellem 65-74 år, som har
drevet en væsentlig del af befolkningstilvæksten, generelt lavere end udgiftsbehovet
for ældre over 75 år.