Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1642052_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3815
Doknr.
357833
Dato
02-06-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12.maj 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 289 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 289:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. marts 2016 fra Landsorganisatio-
nen for Voldsramte Kvinder og Børn, jf. SOU alm. del - bilag 261.”
Svar:
Landsforeningen for Voldsramte Kvinder og Børn fremhæver i deres henvendelse af
17. maj 2016 en række emner, som relaterer sig til voldsudsatte kvinder og deres
børn. Det fremhæves bl.a., at der er stor forskel på den indsats, som der ydes på lan-
dets kvindekrisecentre, og der bliver i henvendelsen også stillet et konkret spørgsmål
om ansvar i forbindelse med samværssager mellem børn og deres voldelige far.
For så vidt angår indholdet af den indsats, der ydes på landets kvindekrisecentre, så
er det rigtigt, at der kan være forskel på krisecentrene. Det skyldes bl.a., at der er
forskel på størrelsen af de forskellige kvindekrisecentre samt, at nogle krisecentre er
oprettet som fx kommunale krisecentre mens andre er oprettet som private tilbud efter
§ 109 i serviceloven. For alle kvindekrisecentre gælder dog, at de skal godkendes af
socialtilsynet, som sikrer, at krisecentrene har den fornødne kvalitet og lever op til de
lovkrav, der er på området. Socialtilsynet skal både føre kontrol med forholdene i til-
buddet og indgå i dialog med tilbuddet.
For så vidt angår det konkrete spørgsmål om ansvar i forbindelse med samværssager
mellem børn og deres voldelige far, kan jeg oplyse, at afgørelser om samvær efter
forældreansvarsloven træffes af Statsforvaltningen ud fra, hvad der er bedst for det
enkelte barn, jf. forældreansvarslovens § 4. Efter forældreansvarsloven har et barn ret
til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Afgørelser efter loven skal
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Alvorlige problembelastninger hos samværsforælderen kan føre til afslag på eller op-
hævelse af samvær. Alvorlige problembelastninger kan bl.a. være psykiske proble-
mer, vold i familien og anden grænseoverskridende adfærd.
Er der tale om en sag med alvorlige problemstillinger, som f.eks. vold og overgreb, vil
Statsforvaltningen foretage en konkret og individuel afvejning af problemernes omfang
over for barnets interesse i at bevare eller etablere en kontakt med samværsforælde-
ren. I vurderingen af, om det er bedst for barnet, at der er samvær, vil det indgå, om
det er muligt at tilrettelægge samværet på en hensigtsmæssig måde til gavn for barnet
på trods af samværsforælderens problemer. Statsforvaltningen kan således som vilkår
for et samvær bestemme, at samværet skal være overvåget.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-16 fra Landsorganisationen for Voldsramte Kvinder og Børn, til social- og indenrigsministeren
1642052_0002.png
Fra den 1. oktober 2015 kan Statsforvaltningen, i sager om tvangsfuldbyrdelse af sa-
ger om forældreansvar, og hvor fogedretten som sidste mulighed er nødt til at hente et
barn til eller fra samvær, tilbyde forældrene udkørende børnesagkyndig rådgivning.
Dette betyder, at fogedretten kan udsætte sagen om tvangsudlevering, så en børne-
sagkyndig medarbejder fra Statsforvaltningen, med forældrene hver for sig i deres
eget hjem, kan forsøge at finde en forligsmæssig løsning. Formålet er først og frem-
mest at undgå anvendelse af umiddelbar magt ved fuldbyrdelse af forældreansvar og
den voldsomme oplevelse, som dette kan være for barnet.
Det bemærkes i øvrigt, at Statsforvaltningen kan visitere sager med alvorlige problem-
stillinger til behandling i et tværsektorielt spor (”det særlige spor”).
Med satspuljeaftalen for 2013 blev der afsat permanente midler til at styrke børnenes
situation i konflikter mellem forældrene. Initiativet omfatter bl.a. udvikling af det særlige
tværsektorielle sagsbehandlingsspor for de meget konfliktfyldte sager. Dette spor er
en styrkelse af det børnesagkyndige element i form af tværfaglige møder med delta-
gelse af både en jurist og en børnesagkyndig og et styrket samarbejde mellem Stats-
forvaltningen og kommunerne i de meget konfliktfyldte sager, f.eks. i sager hvor der er
påstand om vold eller grænseoverskridende handlinger.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg ser frem til at mødes med Landsforeningen af Voldsram-
te Kvinder og Børn den 24. juni 2016.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2