Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1640237_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3530
Doknr.
350662
Dato
30-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 02-05-2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 285 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 285:
Ministeren bedes kommentere intern henvendelse af 2. maj 2016, jf. internt SOU alm.
del - bilag 272.
Svar:
Det lægges til grund ved besvarelsen, at henvendelsen handler om borgerstyret per-
sonlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96.
Til forslaget om en årspulje af hjælpertimer bemærkes, at de nugældende udmålings-
regler vurderes i passende grad at skabe rum for fleksibilitet i ordningerne samtidig
med, at det sikres, at den samlede udmålte hjælp dækker borgerens konkrete hjælpe-
behov som følge af den nedsatte funktionsevne.
Udgangspunktet for udmåling af timer til BPA er således en konkret, individuel vurde-
ring af borgerens behov for hjælp og formålet med ordningen om at skabe en fleksibel
og helhedsorienteret ordning med borgerens selvbestemmelse i centrum. Denne tager
udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve
et almindeligt liv som andre ikke-handicappede både i og uden for hjemmet. Vurderin-
gen må ikke være så snæver, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestemte
tidspunkter eller til bestemte aktiviteter, da det vil mindske den fleksibilitet og selvbe-
stemmelse, der er forudsat i ordningen.
Desuden skal kommunen – særligt til borgere, der ikke modtager døgnhjælp – i for-
bindelse med den samlede udmåling af hjælpebehovet, vurdere, om der kan være
behov for at udmåle en årlig pulje til f.eks. weekend-ophold, kurser m.v., hvor der kan
være behov for ekstra hjælpertimer.
Omkring rådighedstimer bemærkes, at der, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse om udmå-
ling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven kun i helt særlige
tilfælde kan udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer i stedet for ”almindelige”
timer til borgeren. Ved rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men
hvor hjælperen kun helt undtagelsesvist udfører hjælp for borgeren. Det kan f.eks.
være i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov.
I forhold til overvejelserne om at yde personlig og praktisk hjælp i hjemmet i stedet for
BPA bemærkes, at dette er muligt med de nugældende regler, såfremt borgeren er
indforstået hermed. Desuden bemærkes, at hvis borgerens hjælpebehov er meget
begrænset i nattetimerne, bør der tages højde herfor i den samlede udmåling af hjæl-
pertimer.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om kommentere intern henvendelse af 2. maj 2016, til social- og indenrigsministeren
1640237_0002.png
Til det anførte om klage til Ankestyrelsen over fratagelse af hjælpertimer, herunder
sagsbehandlingstiden, skal det nævnes, at sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen i de
seneste år er faldet markant. Mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ankesty-
relsen for kommunale sociale sager i januar 2014 var på 7,5 måned, var den i marts
2016 faldet til 3,1 måned. Dette er mere end en halvering. Der kan være forhold om-
kring den enkelte sag, som gør, at sagsbehandlingstiden konkret bliver længere.
F.eks. kan nævnes, at kommunen ikke har medsendt alle relevante bilag sammen
med klagen, og sagen dermed er nødsaget til at afvente, at disse bliver indhentet. Et
andet eksempel er partshøring, herunder et ønske fra borgeren om at bidrage med
yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2