Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1640466_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3522
Doknr.
350711
Dato
30-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 02.05.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 281 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 281:
Vil ministeren sende en oversigt over, hvor ofte Ankestyrelsen ikke har stadfæstet
kommunalbestyrelsernes afgørelser indenfor de enkelte relevant afgrænset fagområ-
der på socialområdet?
Svar:
Til brug for besvarelsen har ministeriet bedt Ankestyrelsen udarbejde den ønskede
oversigt.
Ankestyrelsens oversigt vedhæftes som bilag.
Det bemærkes, at omgørelsesprocenten, som det fremgår af Ankestyrelsens oversigt,
dækker både sager, hvor Ankestyrelsen har foretaget ændring af kommunens afgø-
relse, og sager, hvor Ankestyrelsen har foretaget en hjemvisning af sagen til fornyet
afgørelse i kommunen.
Hjemvisning kan skyldes, at Ankestyrelsen vurderer, at der mangler yderligere oplys-
ninger eller vurderinger i sagen, før en afgørelse kan træffes, eller at der foreligger
sagsbehandlingsfejl, som Ankestyrelsen ikke umiddelbart kan rette op i klagesagsbe-
handlingen.
En hjemvisning betyder derfor ikke, at resultatet af kommunens afgørelse nødvendig-
vis skal ændres.
En kommune kan nå frem til samme afgørelse som i første omgang, når den eller de
manglende oplysninger er indhentet, eller den eller de manglende vurderinger er fore-
taget, ligesom kommunen kan nå frem til samme afgørelse som i første omgang, når
en sagsbehandlingsfejl er rettet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann