Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1633592_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3468
Doknr.
352106
Dato
17-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. april 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 277 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anders Johansson (KF).
Spørgsmål nr. 277:
”Ministeren lukkede den 8. marts 2016 for adoption af børn fra Etiopien. Vil ministeren
redegøre for hvilke lande de ansvarlige ministre, permanent og midlertidigt har lukket
for adoption fra inden for de seneste 10 år med angivelse af, hvornår der er lukket for
adoption, hvor længe og på hvilken baggrund?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt Ankestyrelsen, der er tilsyns- og
centralmyndighed på området, om at udarbejde en oversigt over lande, hvorfra adop-
tionsformidlingen til Danmark har været indstillet inden for den anførte periode. Denne
oversigt er vedlagt som bilag.
Mere generelt kan jeg oplyse, at i de relativt få tilfælde, hvor der træffes en beslutning
om at stoppe formidlingen fra et givent land, så sker det oftest på baggrund af oplys-
ninger, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt adoptioner fra det konkrete land kan
leve op til konventionernes krav til internationale adoptioner og de standarder, der i
Danmark anvendes i forhold til international adoption. I nogle tilfælde vil der også væ-
re tale om, at et land, der formidles børn fra, selv vælger at standse formidlingen af
børn til adoption.
En beslutning om at stoppe formidlingen vil altid blive truffet på grundlag af nøje over-
vejelser ud fra hensynet til særligt børnene.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann