Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1572931_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. november 2015
2015-6627
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Social- og Indenrigsudvalget har i brev af 4. november 2015 stillet mig følgende
spørgsmål (SOU alm. del ), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål 27:
Ministeren bedes redegøre for, om ministeren agter at ændre den individuelle
handicapkørsel der udspringer af lov om trafikselskaber i § 11, hvor der står, at
kommunerne er forpligtet til at sikre befordring til fritidsaktiviteter (104 ture
årligt) for svært bevægelseshæmmede over 18 år, så den også kommer til at
inkludere blinde?
Svar:
Den individuelle handicapkørsel er tiltænkt personer med et svært bevægelses-
handicap. Ordningen er således tænkt som en transportordning for personer,
der som følge af deres bevægelseshandicap har behov for hjælpemidler og som
følge deraf ikke kan benytte den almindelige offentlige transport – selvom
transportmidlet måtte være handicapvenligt indrettet. Ordningen inkluderer
som udgangspunkt ikke blinde eller svagseende.
Ordningen med individuel handicapkørsel er en minimumsordning, hvilket
betyder, at kommuner allerede i dag kan visitere andre grupper end svært be-
vægelseshæmmede til ordningen. Det er da også mit indtryk, at visse kommu-
ner i dag visiterer blinde og svagseende til ordningen efter konkret behov.
Dertil kommer, at Trafikselskaberne og DSB varetager en ledsagerordning, som
betyder, at personer med funktionsnedsættelser kan få en ledsager med på rej-
sen med bus, tog eller metro til nedsat pris.
Jeg kan godt se perspektiver i at udvide ordningen med blinde og svagseende.
Et forsøg fra 2009 viste eksempelvis, at blinde og svagseende ikke benytter den
kollektive transport i det omfang, som det var intentionen. Forsøget viste til-
med, at blinde og svagseende, som fik adgang til ordningen var meget begej-
strede herfor.
En udvidelse af ordningen stiller os imidlertid overfor en finansieringsmæssig
udfordring, som der i givet fald ville skulle findes en løsning på. Der har ikke
hidtil været et flertal i Folketinget, der har prioriteret en sådan løsning.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeren agter at ændre den individuelle handicapkørsel der udspringer af lov om trafikselskaber i § 11, til transport- og bygningsministeren
1572931_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Hans Chr. Schmidt