Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1636171_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3339
Doknr.
353615
Dato
23-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. april 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 268 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 268:
”Vil ministeren oversende en liste med alle statsforvaltningsafgørelser indenfor det
kommunale tilsyn som på den ene eller anden måde er blevet taget op af ministeriet
med angivelse af, i hvilket omfang ministeriet har været enig med statsforvaltningens
afgørelse, og i hvilket omfang ministeriet har truffet en anden afgørelse end statsfor-
valtnigen?”
Svar:
Oversigten er
vedlagt
som bilag til dette spørgsmål.
Som det fremgår af oversigten, har ministeriet ved besvarelsen af spørgsmålet frem-
fundet sager, som ministeriet har afsluttet efter den 1. januar 2004. Den 1. januar
2004 er valgt som skæringsdato, da det kommunale tilsyn blev omorganiseret med
virkning fra denne dato.
I hovedtræk indebar omorganiseringen, at de for hvert af de tidligere amter nedsatte
tilsynsråd, der var sammensat af statsamtmanden og fire amtsrådsmedlemmer, blev
nedlagt, at tilsynet i første instans med både kommuner og de tidligere amtskommu-
ner blev henlagt til statsamtmændene og samlet på færre myndigheder - fem udvalgte
statsamtsmænd - samt at ministeriet efter omorganiseringen alene varetog opgaven
som overordnet tilsynsmyndighed.
Tilsynsopgaven i 1. instans, der således fra 1. januar 2004 blev varetaget af fem
statsamtmænd, overgik i forbindelse med kommunalreformen med virkning fra den 1.
januar 2007 til de fem regionale statsforvaltninger. De fem statsforvaltninger blev se-
nere med virkning fra den 1. juli 2013 lagt sammen til en enhedsforvaltning, Statsfor-
valtningen.
Oversigten dækker således over en periode, hvor ministeriet har taget stilling til afgø-
relser og udtalelser afgivet af de tidligere tilsynsråd, de tidligere tilsynsførende stats-
amtmænd, de fem regionale statsforvaltninger og nu Statsforvaltningen.
Ministeriets rolle som overordnet tilsynsmyndighed efter den 1. januar 2004 indebæ-
rer, at ministeriet alene er klageinstans i forhold til Statsforvaltningens afgørelser om
samtykke (f.eks. godkendelse af vedtægter for kommunale fællesskaber efter § 60 i
lov om kommunernes styrelse) og Statsforvaltningens afgørelser om anvendelse af
sanktioner (f.eks. tvangsbøder, bod m.v.) over for ansvarlige kommunalbestyrelses-
medlemmer m.v.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om en liste med alle statsforvaltningsafgørelser indenfor det kommunale tilsyn som på den ene eller anden måde er blevet taget op af ministeriet , til social- og indenrigsministeren
1636171_0002.png
Herudover kan ministeriet tage sager op, som Statsforvaltningen har udtalt sig i, når
det vurderes, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karak-
ter. Det gælder også for sager, hvor Statsforvaltningen ikke vurderer, at der skal an-
vendes sanktioner.
Sagerne vedrører således både afgørelser, som ministeriet har afgivet som klagein-
stans, og udtalelser, som er afgivet, da det er vurderet, at sagen har været af principiel
eller generel betydning eller har alvorlig karakter.
Sagerne er fremsøgt via søgninger i journalsystemer, gennemgang af papirsager samt
ministeriets resumedatabase, der indeholder vigtige afgørelser, udtalelser og notater
fra ministeriet om kommunale og regionale forhold fra 1981 og frem. Resumedataba-
sen kan findes på
www.sim.dk.
Det er i oversigten angivet, hvorvidt ministeriet vurderes at have været enigt, delvist
enigt/uenigt eller uenigt i resultatet af den pågældende afgørelse eller udtalelse.
Denne kategorisering er anvendt, da afgørelser og udtalelser i flere tilfælde har om-
handlet flere spørgsmål, hvor ministeriet både har været enigt og uenigt med den af-
gørelse eller udtalelse, som behandles.
Resultatet af afgørelsen eller udtalelsen har været det afgørende for kategoriseringen.
Det er således ikke inddraget, at ministeriet eventuelt har været uenigt i det retlige
grundlag for sagens resultat.
Sammenfattende kan det på den baggrund udledes af den vedlagte oversigt, at mini-
steriet siden 1. januar 2004 har været enigt, delvis enigt/uenigt eller uenigt i afgørelser
og udtalelser, som ministeriet har taget op til behandling, i dette omfang:
Resultat af ministeriets behandling
Enigt
Delvis enigt/uenigt
Uenigt
Antal afgørelser og udtalelser*
34
22
32
* Antal afgørelser og udtalelser summer til i alt 88, dvs. 2 mere end i den vedlagte oversigt. Det skyldes,
at oversigten i 2 tilfælde omhandler sager, hvor ministeriet i samme sag har behandlet divergerende ud-
talelser fra 2 regionale statsforvaltninger om samme retlige spørgsmål og derfor har været enigt i den
ene statsforvaltnings udtalelse og uenigt i den anden statsforvaltnings udtalelse.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2